Hvis man for alvor vil nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, skal der penge til. Ellers når man aldrig i mål.

Det fastslår Knud Kristensen, formand for foreningen Sind, efter at sundhedsminister Astrid Krag (SF) i en kronik i Politiken mandag, afviser at bruge flere penge på at forbedre psykiatrien.

Astrid Krag skriver i kronikken, at brugen af tvang i psykiatrien skal ned, og det skal være et nationalt mål, som kommuner, regioner og folketing sammen skal forpligte sig på at nå.

Men hun kalder det "misforstået", når diskussionen bliver til et krav om flere penge frem for at bruge de eksisterende milliarder bedre.

Knud Kristensen mener, at det er svært at være uenig med ministeren i målene, men uden penge går det ikke.

- Samarbejdet på tværs af sektorerne er helt klart et område, hvor man kan komme rigtig langt, uden det koster penge, men hvis man for alvor vil gøre op med brug af tvang i psykiatrien, så kan man ikke undgå, at det koster ressourcer, siger han.

Tvang i psykiatrien kan være bæltefiksering, frihedsberøvelse eller tvangsmedicinering.

- Der er brug for bedre personalenormeringer, bedre fysiske rammer og bedre efteruddannelse af personalet, hvis man skal nå i mål. Det skal ikke nødvendigvis ske i morgen, men i takt med at krisen letter, siger Knud Kristensen.

Kronikken kommer umiddelbart før det udvalg, ministeren har sat til at komme med anbefalinger til forbedringer af psykiatrien, er klar til at offentliggøre sin rapport.

Det er ikke spritnyt, at der sættes mål for, at der skal være færre tvangsforanstaltninger i psykiatrien.

Regionerne havde fra 2011 til 2013 sat sig det mål, at brugen af tvang skulle reduceres med 20 procent, men reelt er det kun blevet til et marginalt fald.

Regionsformand Bent Hansen (S) erkender, at regionerne ikke nåede det mål, man havde sat sig.

Han peger på, at det først og fremmest handler om, at der ikke har været penge til investeringer i de fysiske rammer.