Siden 2015 er der sket næsten en fordobling i antallet af anmeldte dødstrusler.
Det viser en undersøgelse, som Center for Kriminalitetsanalyse har lavet for Det Kriminalpræventive Råd.
I 2015 blev der anmeldt 2971 trusler på livet. I 2020 var det tal steget til 5588.
Det skriver Det Kriminalpræventive Råd i en pressemeddelelse.
Det vurderes, at en del af stigningen kan skyldes øget anmeldertilbøjelighed og en ændret registreringspraksis hos politiet.
Bag stigningen ligger en stor vækst i antallet af digitale trusler. Det fortæller Ingrid Soldal Eriksen, som er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.
- Det hænger formegentligt sammen med en øget brug af sociale medier, og så kommer der naturligt flere af den type aktiviteter online, siger hun.
Siden 2015 er antallet af trusler fremsat digitalt - eksempelvis på sociale medier - steget en del.
I 2015 blev fem procent af truslerne på livet fremsat digitalt. I 2020 var det 15 procent.
Størstedelen af truslerne bliver dog fortsat fremsat ansigt til ansigt.
Det er særligt i relationer mellem nuværende eller tidligere partnere, at det sker. Her bliver en tredjedel af alle trusler fremsat, forklarer Ingrid Soldal Eriksen.
- Noget tyder på, at der er noget på spil i de nære relationer, hvor mange af trusselssagerne foregår. Og vi ser et ret stort overlap mellem dødstrusler og almindelig vold, siger hun og tilføjer:
- Det sker formentlig i episoder, hvor det er i gang med at eskalere med både psykisk vold og fysisk vold.
Ifølge analytikeren kan man bruge den viden som et advarselssignal og i den generelle indsats mod partnervold. Det kalder på, at der iværksættes en bred indsats mod vold i hjemmet, mener hun.
- Det her store overlap peger på, at der er nogle advarselssignaler derude. Er disse kvinder, som det jo oftest er, i kontakt med myndighederne, kan anmeldelsen ses som et tidligt advarselssignal om den i sidste ende ultimative form for partnervold - drab.
Trusler på livet kan straffes med bøde. I værste fald kan det give op til to års fængsel.
/ritzau/