Også i regeringens rødeste parti, SF, vækker det glæde, at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen har meldt sig klar til et kompromis om reform af kontanthjælp,
- Det er godt, at Venstre er holdt op med at stirre sig blind på besparelser på tre milliarder og viser sig mere forhandlingsvillige, siger SF's politiske ordfører, Jesper Petersen.
Lars Løkke Rasmussen har i et interview med Radio24Syv meldt ud, at det alligevel ikke er et ultimativt krav for Venstre, at kontanthjælpsreformen sparer statskassen for tre milliarder kroner.
- Venstre ligner nogle, der er mere forhandlingsvillige, og det giver selvfølgelig den udfordring til Enhedslisten, at der nu er nogle, der er kompromisvillige i forhold til at lave en reform med regeringen, siger Jesper Petersen.
Jesper Petersen er ikke afvisende over for de borgerlige partiers ønske om at give unge mellem 25 og 30 år samme krav om uddannelse, som gælder unge under 25.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.