Karsten Hønge er beskæftigelsesordfører for SF. Han udlært tømrersvend og arbejdede i en længere årrække på forskellige byggepladser. Han er også tidligere fagforeningsformand gennem 16 år. Karsten vil især skrive om vilkårene på arbejdsmarkedet – altid med udgangspunkt i dem, som har mindst.
TRANSPORTMINISTER OLE BIRK OLESEN optræder for øjeblikket i sin glansrolle, nemlig som provokatør.
Denne gang til fordel for arbejdsgiverne i DSB, som vil tryne de ansatte. Som politiker skal man være meget forsigtig med at blande sig i en løbende arbejdskonflikt. Nok især når den ene part ejes af staten. Derfor har jeg ikke offentligt blandet mig i debatten. Men når ministeren kaster sig ind i kampen på arbejdsgivernes side, er det på tide med politiske røster, som er stand til også at se tingene fra medarbejdernes side. Og jeg har stor forståelse for, at Dansk Jernbaneforbund ikke vil lade sig køre rundt med af hverken DSB eller transportministeren. DSB skal ikke køre dygtige medarbejdere ud på et sidespor, men tvært i mod bruge deres engagement og viden i planlægningen af den daglige drift.
DSB er nu medlem af Dansk Industri, som selvfølgelig er en seriøs arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Men DI er også en benhård klasseorganisation for de største og mest magtfulde arbejdsgivere, og jeg er grumme træt af, at mine skattekroner finder vej til deres lommer. Ja, faktisk synes jeg, at DSB skal melde sig ud, hurtigere end jeg kan nå at stave til DI.
Gad vide om de nye venner har smittet DSB med dårlige vaner. Faktum er i hvert fald, at DSB lige nu er ude i en omfattende arbejdskamp med sine ansatte. Dygtige og engagerede medarbejdere er en gave til enhver virksomhed, men DSB ønsker mest at vise muskler og sætte de ansatte på plads. Det er en usædvanlig provokation at opsige 150 lokalaftaler, og DSB har ikke forstået, at aftaler er olien som får maskinen til at fungere.
DSB SPILLEDE også tidligt ud med krav om at reducere antallet af tillidsvalgte til under en tredjedel, og ville dermed forsøge at lukke munden på mange ansatte. Dagen efter at forhandlingerne mellem DSB og Jernbaneforbundet om arbejdstidsreglerne brød sammen, opsagde DSB samtlige tillidsvalgte fra deres funktioner som valgte. Begge dele er primitive slag i ansigtet på de mennesker, som hver dag får hjulene til at dreje rundt på togene.
Det viste sig desværre kun at være de første elementer af flere krigserklæringer, og naturligvis samler Dansk Jernbaneforbund stridsøksen op. Når de ansatte svarer igen på bl.a. Facebook, reagerer DSB ved at sende spioner afsted, så de åbenmundede kan opspores og derefter trues til at slette opslag. Det er en grotesk frygtkultur, som ikke hører hjemme på danske arbejdspladser. DSB følger desuden i flere sammenhænge den traditionelle kamplinje for arbejdsgivere ved at forsøge at splitte fagforeningens medlemmer.
MODERNE VIRKSOMHEDER ved, at indflydelse til engagerede medarbejdere betaler sig. Indtil nu har de ansatte haft stor indflydelse, når arbejdet planlægges. Det giver glade produktive medarbejdere, når arbejdslivet hænger sammen med familielivet. DSB burde være stolte af et arbejdsmiljø, som de ansatte kan trives i. Men nu har DSB tillagt sig gammeldags arbejdsgivermanerer, og vil diktere arbejdstiderne. Det er ikke fair, for også ansatte ved jernbanen skal have det daglige familieliv til at hænge sammen med fritidsinteresser, børn der skal hentes og skilsmissebørn på turnusordninger.
DSB burde melde sig ud af DI, stoppe jagten på fagligt aktive, anerkende at tillidsvalgte er en gave til virksomheden og i tæt samarbejde med de ansatte skrue arbejdstider sammen som respekterer værdien i et godt familieliv. Der er fløjtet til afgang, DSB.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.