Aminas historie er ikke særlig usædvanlig. Hun er flygtet fra volden i Irak og bor nu i nabolandet Jordan sammen med sine fem børn. Ligesom fire millioner andre irakere, var det ikke længere sikkert for hende at blive.

»Min mand var officer i den gamle hær. Efter invasionen begyndte flere militser at sende os trusselsbreve.«

Kort efter forsøgte bevæbnede mænd at bortføre den 10 år gamle søn efter skole. Amina har fortalt sin historie til FN s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i anledning af en stor konference i Geneve, der begyndte i går og slutter i dag. Repræsentanter fra 60 lande er mødt op – blandt dem er Danmark.

»Vi skal ikke forvente, at konferencen bliver en mirakelmedicin mod den svære, humanitære krise, som mange irakere står overfor. Men vi håber bestemt, at denne konference vil bidrage til at skabe mere opmærksomhed om krisen,« siger Radhouane Nouicer, der er direktør for UNHCR s Mellemøsten- og Nordafrika-kontor.

Konkret håber UNHCR på, at konferencen vil lede til, at villige donorlande finder sammen i et netværk, der skal løse problemerne. Indtil videre er det nemlig i høj grad fattigere nabolande som Jordan og Syrien, der har åbnet grænserne for flygtningene og givet dem tag over hovedet. Knap to millioner irakere er flygtet til de to lande alene – til sammenligning modtog Danmark i 2006 asylansøgninger fra 505 irakiske flygtninge. Ingen fik status som flygtninge, og i alt blev 97 procent af dem afvist.

Farlig hjemrejse

Amina var heldig. Hun fik lov til at komme ind i Jordan sammen med sin mand og børnene.

Flygtningehøjkommissær António Guterres opfordrede på konferencens første dag nabolandene til fortsat at holde grænserne åbne for flygtninge. Og han bad alle om at hjælpe de ramte lande »økonomisk og teknisk«, men også at finde permanent asyl til de hårdest ramte flygtninge.

Guterres slog fast, at det er helt essentielt at forbedre forholdene i Irak, så flygtningestrømmen kan blive bremset, og de mange millioner irakere kan begynde at vende hjem.

Det forsøgte Aminas mand for halvandet år siden. Men efter 15 dage ringede han og fortalte, at han ikke følte sig tryg i Irak.

»Jeg har ikke hørt fra ham i fjorten måneder nu. Jeg bor alene med fem børn. Jeg har ingen indkomst,« fortæller Amina til UNHCR s magasin Refugees.