»Når den ni-årige kun vil gå i bukser fra et bestemt mærke, så er det o.k. For mærketøj er kommet for at blive, og vi har selv lært vores børn at blive gode forbrugere,« siger Margrethe Brun Hansen, der er børnepsykolog og familierådgiver.
Hun er daglig i kontakt med masser af børn i alle aldre, og når forældre kontakter hende med problemer med lidt større børn, så handler det ofte om tøj. Hvor meget det må koste, og hvad de må tage på.
»Børn hører til i en gruppe, og det er meget naturligt, at man vil passe ind i gruppen. Det er så få år, hvor det rigtige mærke på bukserne eller på skoene betyder så uendeligt meget. Det rigtige tøj giver barnet en tryghed,og det synes jeg, man som forældre skal huske,« siger den erfarne børnepsykolog.
Tøj og identitet
Tøj er nemlig en vigtigt del i barnets udvikling. Når et barn begynder at interessere sig for sit tøj, er det en del af deres personlighedsdannelse, og derfor skal de have lov at eksperimentere og finde deres egen stil og identitet.
Men det handler ikke om, at barnet skal have alt, hvad hun beder om, men hun skal have lov at få noget af det.
»Man kan jo aftale med barnet, at hun må vælge én ting hun helst vil have, og så skal de have lov at få den. Vil de have mere, må de selv betale,« siger Margrethe Brun Hansen
Hun synes ikke, det er mærkeligt, at børn går op i mærkevarer, for de fleste danske børn har lært at vælge, hvad de kan lide, fra de var helt små.
»Vi lader treårige vælge, hvilken madkasse de kan lide. Så det er da kun naturligt, at de også har en mening om tøj,« siger Margrete Brun Hansen
Hun mener endda, at det i dag er nemmere at være barn, end det var for nogle år siden. I hvert fald så længe man taler om tøj:
»Tidligere skulle alle se meget ens ud. Sådan er det ikke mere. Det er meget oppe i tiden at være individuel, og moden er meget rummelig. Alle skal jo netop ikke se ens ud, så derfor er der plads til, at børn finder deres egen stil. Det kan godt være, skoene skal være Converse, men så har man også markeret, at man er en del af gruppen. så kan resten være noget, der ikke er mærkevarer,« mener hun.
Mode og mobningen
Det er Helle Rabøl Hansen, der skriver Ph.d om mobning, til dels enig med hende i. Men hun mener også, at den meget individuelle mode gør det svært for et usikkert barn at navigere. For så betyder tøjet meget, og det kan være svært at vide, hvad man skal tage på.
»Tøj gør, at man ikke skiller sig ud fra flokken. Men omvendt er det rigtige tøj ikke en måde at undgå at blive mobbet på. For det er ikke tøjet i sig selv, der gør, at et barn bliver mobbet. Der er børn, der gør et nummer ud af at være outsidere i tøjet, og de bliver ikke mobbet,« understreger Helle Rabøl Hansen, der selv har tre børn i den alder, hvor tøj er meget vigtigt.
Hun mener heller ikke, at interessen for mode og mærkevarer er noget problem i sig selv.
»Børn er en del af forbrugerkulturen, og de skal have lov at finde deres egen identitet. Især drenge kan godt lide at være først med noget nyt, men det er altid inden for nogle faste rammer, som de ikke stikker alt for meget ud fra gruppen,« siger hun.
Børnene skal altså have lov at eksperimentere, men det er forældrene, der har det sidste ord:
»Familien skal have en holdning til tøj og mode. Hvad det må koste og om tøjet er passende . Forældre skal vejlede børnene, og hvis man lytter til børn og tager dem alvorligt, så vil de også gerne have gode råd,« siger børnepsykologen.
Men hvis det hele kommer til at handle om mærkevarer, så mener hun, det er et alvorligt problem, der skal tages op på et forældremøde i klassen. For så er det ikke længere en naturlig kultur.