Optakten til forhandlingerne om nye overenskomster for de offentligt ansatte er blevet kaldt historisk og dramatisk. Der er lagt op til benhårde forhandlinger i den næste tid om blandt andet løn og reglerne for lærernes arbejdstid. Og den interne solidaritet i fagbevægelsen bliver sat på prøve.
Hver især - og på begge sider af bordet - er topforhandlerne til eksamen med hele nationen på sidelinjen. For innovationsminister Sophie Løhde (V), der står foran sin første overenskomstforhandling, gælder det om at komme godt fra start.
For FOA-formand Dennis Kristensen, der takker af til april, gælder det om at slutte med manér. Og for lærerformand Anders Bondo Christensen er det endnu engang arbejdstiden, der martrer.
745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads i løbet af de kommende måneder.
* Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.
* Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år.
* Forhandlingerne er startet i løbet af efteråret, hvor de faglige organisationer formulerer og prioriterer krav på vegne af medlemmerne.
* Herefter blev de fælles krav koordineret i forhandlingsfællesskaberne på det statslige, det kommunale og regionale område.
* Forhandlingerne gik for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udvekslede krav.
* Forhandlingerne er planlagt til at være afsluttet med udgangen af februar.
* Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen.
* Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt.
* I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen må blande sig og løse konflikten med et lovindgreb.
Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet, Ritzau.
UDVID 
Professor emeritus Jesper Due, Københavns Universitet, der har fulgt overenskomstforhandlinger på tætteste hold i årtier, afstår fra at komme med forudsigelser af, hvordan aktørerne vil klare opgaven:
- Der er ikke to forhandlinger, der er ens. Og ligesom du ikke kan bedømme et fodboldhold på holdopstillingen før kampen, kan du heller ikke komme med forudsigelser af forhandlingsforløbet, siger Jesper Due.
Det er resultaterne, der tæller, og her er det ikke nødvendigvis de højtråbende forhandlere, der leverer bedst, pointerer han.
- Det er ikke altid, at de, som forhandler ud af vinduet, får det samme med hjem som de, der har siddet i en sofa og opnået fortrolighed med modparten. Tag nu tidligere finansminister Palle Simonsen. Han var ikke et menneske, der råbte og skreg, men han skrev historie mere end nogle andre, understreger Jesper Due.
Det afgørende er, om topforhandlerne har et klart mandat og kan slå sømmet i, når tiden er inde, tilføjer han:
- Har Sophie Løhde både hammeren og søm med? Eller skal hun tilbage i Finansministeriet? Historisk set er det Finansministeriet, der har det afgørende ord i de statslige overenskostforhandlinger, siger Jesper Due.
Avisen.dk går tæt på seks topforhandlere og ser på, hvad der er på for spil for dem.
Anders Bondo Christensen
Foto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix.
Formand for Danmarks Lærerforening og for Forhandlingsfællesskabet, der forhandler centrale temaer på vegne af alle ansatte i kommuner og regioner.
Udfordring
Skal kæmpe for at få lærernes arbejdstidsregler - kernestof i en overenskomst - tilbage til forhandlingsbordet.
Trumf
Stor faglig indsigt. Erfaren forhandler. Denne gang massiv støtte i fagbevægelsen.
Bondos smertebarn: Lærernes arbejdstid
Lærernes formand Anders Bondo Christensen er manden i centrum ved forårets overenskomstforhandlinger. Han går til forhandlingerne med ét særligt formål:
Lærernes arbejdstidsregler skal tilbage i overenskomsten og ikke reguleres via lovgivningen, der blev resultatet af den dramatiske konflikt i 2013.
Anders Bondo Christensen, der hidtil har kæmpet sine medlemmers sag uden nævneværdig opbakning fra kolleger i fagbevægelsen, har op til de aktuelle forhandlinger støtte fra samtlige offentligt ansattes fagforbund. De har lavet en muskertéred og har sat egne forhandlinger på stand by, indtil lærerne har udsigt til en aftale.
Det vil være en kæmpe sejr og befrielse for lærerformanden at få arbejdstidsreglerne tilbage til overenskomsten – selv om der ikke bliver tale om at spole tiden og reglerne tilbage til før den udmarvende konflikt, der gav lærerne længere arbejdsdage på skolen. Lokale aftaler om arbejdstid er siden blevet det middel, som har dæmpet lærernes enorme frustrationer.
Lærerformanden indtager tillige posten som formand for Forhandlingsfællesskabet og taler dermed samtlige 565.000 kommunalt og regionalt ansattes sag. Her skal han balancere mellem hensyn til mange forskellige faggruppers krav og forventninger om ’noget for noget’ set i lyset af den historiske muskertéred.
Michael Ziegler
Foto: Christian Liliendahl, Scanpix.
Konservativ borgmester i Høje Taastrup og Kommunernes Landsforenings chefforhandler.
Udfordring
Lærernes arbejdstid er sagen, der blinker på dagsordenen, og som skal landes, før de øvrige forhandlinger kan komme i gang. Derudover er opgaven at nå et økonomisk ansvarligt forlig, der samtidig efterlader kommunerne som attraktive arbejdspladser.
Trumf
Erfaren forhandler. Fremstår stadig mere sikker i rollen som de kommunale arbejdsgiveres førstemand.
Ziegler i ny duel med Bondo om arbejdstid
Michael Ziegler har oplevet den ultimative afslutning på et forhandlingsforløb – lærerkonflikten og lockouten i 2013. Plus den efterfølgende massive kritik af, at forhandlingsforløbet angiveligt var stramt koordineret med den daværende Thorning-regering, der behøvede et bestemt resultat, som kunne passe til den nye folkeskolereform. Selv om Michael Ziegler har afvist, at der var tale om aftalt spil i 2013, er der ingen tvivl om, at der bliver koordineret tæt mellem arbejdsgiverne i den offentlige sektor, når nye overenskomster skal på plads. Det vil også ske denne gang.
Ved de aktuelle forhandlinger er lærernes arbejdstid igen på dagsordenen, men udfordringen er anderledes denne gang. Lærerne vil have arbejdstidsreglerne tilbage i overenskomsten og dermed væk fra loven, der blev resultatet af indgrebet i 2013.
Michael Ziegler har indvilget i at forhandle arbejdstiden med en understregning af, at lærerne ikke dermed har garanti for, at deres synspunkter bliver imødekommet. Selv om han og andre i det kommunale landskab nu gerne ser en normalisering af lærernes arbejdstid, er der stadig mange følelser i spil. Nogle mener, at det hele gik lige lovlig voldsomt til i 2013, mens andre synes, at det var skønt at kvase lærerne.
For Michael Ziegler er udfordringen af lande en løsning, der endelig ikke må ligne en storsejr til lærerformand Anders Bondo Christensen. I 2013 oplevede nationen Bondo og Ziegler, der skændtes for åben skærm. I dag medgiver Michael Ziegler, at det dramatiske forløb har sat sine spor, men han siger også, at der ikke er »ondt blod på det personlige plan«.
Flemming Vinther
Foto: Jesper Voldgaard.
Formand for Hærens Konstabel og Korporal Forening og for de statsansattes forhandlingsfællesskab, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).
Udfordring
Med kravet om at få skrevet retten til betalt frokostpause ind i overenskomsten er en både folkelig og svær sag på dagsordenen. Desuden det klassiske topkrav: Mere i løn.
Trumf
Stor faglig indsigt. Erfaren forhandler. Har fået større gennemslagskraft i medierne.
Statsansatte slås for betalt frokostpause
Flemming Vinther går til forhandlingerne med flere varme sager på dagsordenen. Han vil have fastslået i overenskomsten, at de statsansatte har ret til betalt frokostpause.
Der er også lagt op til særdeles hård armlægning med innovationsminister Sophie Løhde (V) om løn. For mens Flemming Vinther mener, at der er råd til stigninger, har ministeren op til forhandlingerne erklæret, at de offentligt ansattes lønudvikling har overhalet de privatansatte, og at det nu er tid til at træde på bremsen.
Læg dertil, at der også på andre områder har været knas i samarbejdet mellem parterne, blandt andet fordi tre kutymefridage – juleaften, nytårsaften og grundlovsdag - er blevet inddraget på enkelte statslige arbejdspladser.
Flemming Vinther markerer sig denne gang langt mere offensivt i medierne end ved tidligere forhandlinger – på Facebook er kampagnen ’Nok er nok’ sat i søen for at skabe debat og synliggøre de statsansattes krav, uden at de fremstår klynkende.
Overenskomstforhandlinger er pr. definition altid vanskelige – for Flemming Vinther er denne runde ingen undtagelse. Farvandet er fyldt med skær. Det vil være historisk og givet overraskende for mange statsansatte, hvis det ender med konflikt.
Sophie Løhde
Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix.
Innovationsminister for Venstre, politisk chef for Moderniseringsstyrelsen og dermed øverste statslige arbejdsgiver.
Udfordring
Skal lande en overenskomst, som er toneangivende for hele det offentlige arbejdsmarked.
Trumf
Faglig slider. Seriøs forhandler. Evner at skabe god stemning, som kan være afgørende i svære forhandlinger.
Løhde vil dæmpe offentligt ansattes lønudvikling
Sophie Løhde er overenskomstforhandlingernes nye profil. Kendt for at holde Venstres ideologiske fane højt. Da Moderniseringsstyrelsen også stiller med en ny topforhandler, vicedirektør Linda Nordstrøm, imødeses det med stor spænding, hvordan det statslige arbejdsgiverteam vil agere ved forhandlingsbordet.
Sophie Løhde har slået tonen an med markante meldinger om, at de offentligt ansattes lønudvikling er løbet fra de privatansatte. »Det er helt uholdbart for samfundsøkonomien, når lønnen i det offentlige i en længere periode er højere end i den private sektor, og vi skal have lukket løngabet,« sagde hun til Børsen. Sophie Løhde lægger samtidig op til, at flere statsansatte skal forhandle deres egen løn lokalt.
Meldingen om lønudviklingen var gnisten, der for alvor fik tændt debatten. Faglige ledere på stribe har imødegået ministerens tal, som kun fortæller en del af historien om de offentligt ansattes lønudvikling. Ser man på udviklingen over en længere årrække, følges lønningerne pænt ad, pointerer lønmodtagerne.
Reaktionen på Sophie Løhdes meldinger har fået sit eget liv på Facebook, hvor offentligt ansatte har delt deres lønsedler under hashtagget #sophieslønfest. Ministeren selv har efterfølgende måttet bruge kræfter på at understrege, at hun ikke har sagt, at offentligt ansatte ikke må stige i løn. »Jeg er ærgerlig over, at jeg er blevet lagt ord i munden, som jeg aldrig har sagt,«lød det fra Sophie Løhde efter et indledende møde i Finansministeriet med de statsansattes topforhandler, Flemming Vinther.
Dennis Kristensen
Foto: Asger Ladefoged, Scanpix.
Formand for fagforbundet FOA og næstformand i Forhandlingsfællesskabet.
Udfordring
Sidste overenskomstforhandling før bebudet afgang som FOA-formand – eftermælet er i spil.
Trumf
Erfaren forhandler. Kan sætte klare og vedkommende dagsordener i medierne. Formår at engagere eget bagland.
FOA-Dennis vil slutte med manér
Det er sidste omgang for Dennis Kristensen. Til foråret takker formanden for fagforbundet FOA af efter 16 år som sosu'ernes, portørernes, pædagogmedhjælpernes og brandfolkenes frontkæmper.
Altid leveringsdygtig i skarpe meldinger – ind imellem også om kolleger i fagbevægelsen. Man kan ikke fortænke Dennis Kristensen i at være optaget af at slutte de aktuelle forhandlinger med et stærkt resultat.
De seneste uger har FOA-formanden kridtet banen op med markante meldinger om vigtigheden af samtlige offentligt ansattes »solidaritetspagt« med lærerne, om at det skal slut med at »bøllebanke« enkelte faggrupper, som det skete med lærerne i 2013, og om at den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, må »løsne kvælerhalsbåndet« på Kommunernes Landsforening.
Det er også i høj grad Dennis Kristensen, der har sat krav om særlige puljer til lavtlønnede og til kvindedominerede faggrupper på dagsordenen.
De kommunale arbejdsgivere frister til gengæld FOA med tilbud om særlige rekrutteringspuljer til sosu-personalet. Et tilbud, som Dennis Kristensen siger, at han ikke vil røre, før de fælles puljekrav er forhandlet.
I modsætning til de fleste topforhandlere, der ynder at holde kortene tæt til kroppen under forhandlingerne, kaster FOA-formanden lys over – i hvert fald dele – af forløbet i sin overenskomstdagbog på Facebook.
Anders Kühnau
Foto: Region Midtjylland
Socialdemokratisk formand for Region Midtjylland og Danske Regioners topforhandler.
Udfordring
Skal lande en aftale, som er økonomisk ansvarlig, og som fungerer i et sundhedsvæsen med konstant offentlig bevågenhed.
Trumf
Velforberedt. Dialogens mand. Indsigt i sundhedsområdet.
Regionernes mand må væbne sig med tålmodighed
Det er som regel en særlig udfordring, når en socialdemokrat indtager rollen som mådeholden arbejdsgiver. Den opgave har Anders Kühnau som Danske Regioners topforhandler, der skal få en ny overenskomst på plads for 137.000 ansatte – de fleste i sundhedsvæsenet.
Anders Kühnau er kendt som en velforberedt og tålmodig forhandler, når han sætter sig over for sin modpart. En fredsommelig håndværker, der gerne vil levere resultater.
Når Anders Kühnau går til overenskomstforhandlingerne denne gang, er det samtidig som nyvalgt formand for Region Midtjylland. Han er ikke den slagfærdige type som sin forgænger i regionen, partifællen Bent Hansen, men langt mere dialog-fokuseret.
Selv om Anders Kühnau også var regionernes topforhandler i 2015, har den brede offentlighed endnu til gode at lære ham - og hans holdninger - nærmere at kende. Spørgsmålet er så, om offentligheden får den mulighed ved de aktuelle forhandlinger, hvor hierarkiet ligger fast:
Den økonomiske ramme og generelle trends i overenskomsterne bliver fastlagt ved de statslige forhandlinger. Derefter kan de kommunale og til sidst de regionale forhandlere file deres aftaler til.
Op til forhandlingerne har Anders Kühnau talt om, at overenskomsterne skal være med til at skabe det bedste fundament for et sundhedsvæsen, der leverer den behandling, der giver »størst værdi for patienterne.«