En række faglige organisationer beder nu Folketinget om hjælp til at sikre et lønløft til nogle kvindedominerede faggrupper.
Det skriver Ugebrevet A4.
Appellen fra fagforbundene er usædvanlig og kommer på et bemærkelsesværdigt tidspunkt: Netop som man indleder forhandlinger om nye overenskomster for alle ansatte i den offentlige sektor.
De faglige organisationer har selv ligeløn som højt prioriteret overenskomstkrav, men derudover er politikernes håndsrækning nødvendig, fordi det i realiteten ikke er muligt at udjævne forskellene ved forhandlingsbordet, lyder argumentationen.
- Børn, der leger i børnehaven i dag, vil med største sandsynlighed stadig arbejde på et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor køn bestemmer løn, når de går på pension. Med mindre du og dine kollegaer viser handling og vilje til at skabe ligeløn, står der i den usædvanlige appel, der er sendt til samtlige medlemmer af Folketinget.
Afsenderne er fagforbundene FOA, BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og Sundhedskartellet, der repræsenterer Dansk Sygeplejeråd og 10 andre fagforbund. Ifølge fagforbundene er der konstateret lønforskelle på 10, 20 og 30 procent, når man sammenligner lønnen i fag med samme uddannelseslængde på udvalgte kvinde- og mandeområder.
Normalt hylder arbejdsmarkedets parter ellers princippet om at løse problemerne selv uden politisk indblanding. Men fordi løngabet er så stort, er det nødvendigt med en ekstra pulje penge fra Christiansborg, mener de faglige organisationer.
- Der er ganske enkelt grænser for, hvad vi kan udrette inden for systemet, når nogle gruppers ’mere’ (i løn, red.) sker på bekostning af tilbageholdenhed fra andres side, står der i brevet til politikerne.
Brug for penge fra Christiansborg
Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, er blandt de faglige ledere, der mener, at politikerne må medvirke til at udjævne løngabet.
- Vi ved godt, at vi selv skal gøre noget, men der må også flere midler til fra Christiansborg. Den største del skal vi have fra Christiansborg, siger Grete Christensen, der også er formand for Dansk Sygeplejeråd.
I 2008 konfliktede landets sygeplejersker og andre faggrupper netop for højere løn, uden at skævhederne blev ryddet af vejen.
I det nye brev til folketingsmedlemmerne argumenterer de faglige organisationer med, at ’et vindue, der har siddet urokkeligt fast i mange år, har åbnet sig’.
Dermed henviser de til, at 51 organisationer nu står bag et fælles krav om, at der skal afsættes en pulje til de kvindedominerede fag ved overenskomstforhandlingerne for ansatte i kommuner og regioner.
Grete Christensen betegner det som "et meget stort skridt", at de faglige organisationer står sammen om at rejse ligelønskravet over for arbejdsgiverne.
- Det gør det ulige meget nemmere for os at sende appellen til folketingspolitikerne, siger sygeplejerskernes formand.
Ligeløn tager lang tid
De faglige organisationer kræver, at arbejdsgiverne skal gå med til at afsætte i alt 110 millioner kroner til en ligelønspulje og en pulje til lavtlønnede, der typisk også tæller mange kvinder.
Kommer det krav igennem, er der ifølge FOA-formand Dennis Kristensen tale om »en vigtig begyndelse«, som der skal følges op på. Både ved kommende overenskomstforhandlinger og med politiske initiativer:
- Når vi sender appellen til Folketinget, er det, fordi vi kan se, at det vil tage 50 år at fjerne ulighederne, hvis vi skal klare det ved forhandlingsbordet. Skal det gå hurtigere, kræver det, at Folketinget også lægger nogle penge på bordpladen, siger Dennis Kristensen.
FOA-formanden har tidligere sat spørgsmålstegn ved, hvorfor kvinden, der gør rent indendørs i en daginstitution, skal have lavere løn end den mandlige kollega, der holder legepladsen ren udenfor. Og han har kaldt opfattelsen af, hvad der har værdi det danske samfund, for fuldstændig forskruet.
"Skal det skal gå hurtigere, kræver det, at Folketinget også lægger nogle penge på bordpladen."
Også pædagogernes forbund, BUPL, har et kritisk blik rettet mod lønhierarkiet i den offentlige sektor. Forbundet er optaget af, at pædagoger halser efter de betydeligt bedre lønnede lærer-kolleger, som de arbejder tæt sammen med i folkeskolen. Og at der ikke er sket de store ryk, siden den daværende regerings lønkommission i 2010 konkluderede, at pædagoger er den ringest lønnede gruppe med en mellemlang, videregående uddannelse som baggrund.
Politikere: Ikke vores bord
I Folketinget er villigheden til at blande sig i forskellige faggruppers lønniveau imidlertid svær at spore.
I regeringspartiet Venstre kalder ligestillingsordfører Mads Fuglede organisationernes henvendelse et forsøg på at "maksimere interesse" for egne forhold op til overenskomstforhandlingerne. Lønforhold er ikke politikernes bord, pointerer ordføreren:
- Det skal de forhandlende parter afgøre. Det skal vi ikke politisk gå ind i, siger Mads Fuglede.
De faglige organisationers fokus på, at visse kvindedominerede faggrupper burde stå til et lønløft, appellerer ikke til Venstres ordfører:
- Ligeløn handler for mig ikke om at løfte nogle faggrupper. Det handler om, at kvinder og mænd, der laver det samme, skal have det samme i løn, siger Mads Fuglede, der afviser, at der eksisterer et generelt ligelønsproblem i Danmark.
"Ligeløn handler for mig ikke om at løfte nogle faggrupper."
Der kommer heller ikke noget løfte om en politisk håndsrækning fra SF's politiske ordfører Karsten Hønge.
- Det kan ikke nytte, at man på nogen tidspunkter ikke ønsker indblanding og så øjeblikket efter ønsker, at politikerne øremærker penge til puljer, siger Karsten Hønge.
Han understreger, at han godt forstår organisationernes krav om et løft af de lavtlønnede, og at han synes, at de offentlige arbejdsgivere skal opfylde det ønske i de aktuelle forhandlinger. Derudover opfordrer han de faglige organisationer til at droppe berøringsangsten i debatten om, hvem der står for tur, når lønkrav prioriteres.
- Jeg tror først og fremmest, det her er et opgør, der skal tages internt mellem de faglige organisationer, siger Karsten Hønge.
"Det kan ikke nytte, at man på nogen tidspunkter ikke ønsker indblanding og så øjeblikket efter ønsker, at politikerne øremærker penge til puljer."
Bondo: Tag det op ved trepart
I Sundhedskartellet kender formand Grete Christensen godt argumentet om, at kravet til politikerne er i modstrid med organisationernes ellers så stærke trang til at knække nødderne selv ved forhandlingsbordet.
- Det er ikke så modstridende, som nogle vil gøre det til, siger Grete Christensen, der mener, at det er tydeligt, at der allerede er politisk indblanding i de offentlige forhandlinger på "rigtig mange områder".
- Det er bare, som om det er mest legalt, når det er på arbejdsgiversiden, end når det er på vores side. Det kunne vi måske så lave lidt om på, siger Grete Christensen.
Manden, der som formand for Forhandlingsfællesskabet taler de knap 600.000 kommunalt og regionalt ansattes sag ved overenskomstforhandlingerne, lærerformand Anders Bondo Christensen, har et særligt bud på, hvor ligelønsproblemet burde drøftes.
- Jeg er meget imod, at politikerne blander sig i overenskomstforhandlinger, men man kunne godt forestille sig, at det blev et tema under fremtidige trepartsdrøftelser. Det har vi set i andre nordiske lande, hvor man har sagt, at vi har et ligelønsproblem, og det skal vi have gjort noget ved, siger Anders Bondo Christensen.
"Jeg er meget imod, at politikerne blander sig i overenskomstforhandlinger."