Man behøver ikke at ramme samtlige vindertal i Lotto for at score millioner. Det kan en heldig Eurojackpot-spiller fra Midtjylland skrive under på, efter sidste tirsdags trækning. Her ramte den heldige midtjyde blot en tredjeplads, altså fem ud af de i alt syv tal, men vedkommende rendte alligevel med godt 1,7 millioner kroner, skriver Danske Spil.
’Bronzevinderen’ havde købt sine fire rækker hos Extra i Vildbjerg, der ligger vest for Herning, blev samtidig også millionær nummer 100 i år, oplyser spiltjenesten, der i weekenden fandt nummer 101 og 102 i forbindelse med ekstratrækningen, Millionærchancen.
Her havde den første millionvinder købt sin kupon hos Superbrugsen Ullerød i Nordsjælland, mens den anden vinder, som også er fra Nordsjælland, havde spillet via abonnement.