Russiske jagerfly af typen SU-27 og SU-30 lettede for et par dage siden fra Sortehavs-basen og fløj mod to amerikanske bombefly af typen B1-B Lancers, som er nogle strategiske overlydsfly, der kan bære atombomber i deres last.
De russiske piloter bad flyene om at vende om straks, da de nærmede sig russisk territorie. Videoen udgivet af det russiske forsvarsministerium viser tydeligt de to russiske jagerfly nærme sig de amerikanske mørke bombefly.
De amerikanske atombærende fly vendte herefter om og fløj i modsat retning af det russiske fastland over Sortehavet.
Hændelsen kommer kun få dage efter, at russiske fly kredsede meget tæt omkring et amerikansk spionfly i stor højde over – ikke Sortehavet, men denne gang Middelhavet.
En talsmand fra det russiske militær udtalte, at de to fly straks blev opdaget og tvunget væk helt i overensstemmelse med internationale suverænitetsaftaler. Amerikanerne har ikke kommenteret på hændelsen, men var til gengæld ikke sene til at kommentere på hændelsen med spionflyet over Middelhavet.
- De russiske fly fløj her på en både farlig, risikabel og uprofessionel måde, som bragte alle fly i fare i en periode på over 65 minutter i et internationalt luftrum, hedder det fra det amerikanske militær.