Indfødte indianere i amazonas-junglen flygter ved synet af moderne mennesker med et kamera.
Disse sjældne optagelser stammer fra 2011, men den brasilianske stat har først offentliggjort dem for nylig. Ifølge forskere drejer det sig om den sjældne Kawahira-stamme, der først blev opdaget i 1999, og som er et folk i junglen, der kun har haft minimal kontakt med den moderne omverden.
Det vides ikke, hvor stor stammen er, men det vurderes, at det er et truet folk blandt andet på grund af skovrydning i Amazonas. Myndighederne forsøger derfor at beskytte de sjældne indianere ved at isolere dem fra kontakt med andre mennesker.
Sidste år fredede den brasilianske stat et større skovområde, hvor man håber, de sjældne indianere vil kunne klare sig.