Komikeren og skuespilleren Zach Galifianakis tog noget overraskende imod selveste USA's præsident i sit show 'Between Two Ferns,' der direkte oversat betyder 'Mellem To Bregner' tirsdag.
Obama medvirkede for at skaffe opmærksomhed til den sociale sygesikring 'Affordable Care Act,' der har fået øgenavnet 'Obamacare,' fordi amerikanerne skal melde sig til ordningen senest inden udgangen af marts. Også selv om præsidenten på forhånd vidste, at komikeren altid bevidst forsøger at gøre stemningen akavet.
Zach Galifianakis: 'Så... Besøger du nogen hjemmesider, der slutter på .com eller .net, eller holder du dig generelt til .gov?'
Barack Obama: 'Nej, vi besøger faktisk .gov. Har du hørt om healthcare.gov?'
Zach Galifianakis: 'Så er vi igang... Ok, lad os få det ud af verden. Hvad er du kommet for at sælge?'
Barack Obama: 'Først og fremmest vil jeg sige, at jeg ikke ville være kommet hos dig idag, hvis jeg ikke havde noget at sælge. Har du hørt om 'Affordable Care Act?'
Zach Galifianakis: 'Ja, den har jeg hørt om. Det er den, der ikke virker, ikke sandt?'
Det er især de unge amerikanere, der ikke er kommet med på 'Obamacare,' som præsidenten forsøger at henvende sig til ved at medvirke i showet.