Realkredit Danmark sætter priserne på flekslån og afdragsfrihed op, mens det bliver billigere at have lån med fast rente. Her kan du se, hvad det betyder:
* Bidragssatsen på flekslån stiger med 0,05 procentpoint. For et lån på en million kroner svarer det typisk til en stigning på cirka 30 kroner om måneden efter skat.
* Bidragstillægget for afdragsfrihed stiger med 0,0752 procentpoint. For et lån på en million kroner svarer det typisk til en stigning på cirka 45 kroner om måneden efter skat.
* For F1 og F2-lån hæves kursskæringen, som er et fradrag i auktionskurserne ved refinansieringen, med 0,10 kurspoint. For et lån på en million kroner svarer det typisk til en stigning på cirka 20 kroner om måneden efter skat for lån med afdrag - og cirka 60 kroner efter skat for lån med afdragsfrihed.
* De nye priser betyder samtidig, at bidragssatsen på de fleste fastforrentede lån falder med 0,05 procentpoint. For et lån på en million kroner svarer det typisk til en besparelse på cirka 30 kroner om måneden efter skat.
Kilde: Realkredit Danmark
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.