Costa Concordia er blevet rejst op, men der mangler stadig at blive fundet to lig, der har været savnet siden forliset.
Tirsdag begyndte et hold på 70 personer at finkæmme vraget, der nu er blevet mere tilgængeligt, efter styrbord side er blevet fritlagt.
50 dykkere og 20 brandfolk brugte hele dagen med det store skib, men der blev ikke fundet flere lig, og det er stadig ikke alle steder i Costa Concordia, der er tilgængelige for dykkerne. Eftersøgningen fortsætter onsdag.
Samtidig fortsætter retssagen mod en af Italiens mest upopulære mænd, nemlig kaptajnen Francesco Schettino, der er sigtet for et stort medansvar, da 32 personer mistede livet ved ulykken d. 13. januar 2012.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.