Se de vilde billeder: Lader sig sømme fast til kors
Både den katolske kirke i Filippinerne og landets sundhedsmyndigheder advarer hvert år - forgæves - folk mod at deltage i de traditionelle korsfæstelsesceremonier. Traditionen med at lade sig sømme til et kors for at gennemleve samme lidelser som Jesus tiltrækker mange tilskuere fra katolske lande i hele verden.
Typisk hænger de troende et par minutter på korset, hvorefter de bliver taget ned og får behandlet deres blodige sår af førstehjælpspersonale, der er til stede ved begivenheden.
Det kan tage op til to uger, før deres sår heler. (Foto: Noel Celis/Ritzau Scanpix)
Mens nogle puster æg, korsfæster andre sig for at markere påsken.
Ritzau
I Danmark fejres påsken med chokoladeæg, snaps og muligvis kirkegang.
Men på Filippinerne bliver højtiden markeret ganske anderledes.
Her markerer katolske filippinere igen i år påsken ved at lade sig korsfæste i Jesu navn, mens andre pisker sig selv til blods.
Også i Spanien, Israel og Australien har de deres egen måde at fejre påske på med folkeoptog.
/Ritzau