Først skabte han fortællingen om den moderne mand, og nu lader han kvinderne skabe historien om sig selv.

Instruktøren Ole Sørensen har i de seneste år haft succes med forestillingen Tribunehelte , der gennem rock, pop, revyviser og grandprix-numre skildrer en lille skare af fodboldfans, der uge efter uge samles på tribunerne.

Tid til kvinderne

Nu er turen kommet til det modsatte køn, som i forestillingen Løbetid krænger sjælen ud i en række sange, som de ¿ ganske utraditionelt ¿ selv har valgt.

»Jeg bad pigerne om at komme med tre sangforslag, og så har vi i fællesskab besluttet, hvilke numre der skal med i forestillingen,« siger Ole Sørensen om stykket, der heller ikke har noget manuskript, men »skabes i fællesskab«.

Uden dialog

Løbetid er historien om otte vidt forskellige kvinder i alle aldre, der tilfældigvis træner i samme fitnesscenter. De har som udgangspunkt ikke andet end deres køn til fælles, men gennem forestillingen kommer de alligevel tæt på hinanden ¿ uden at tale sammen.

»Der er ingen dialog i stykket, så al kommunikation foregår gennem sang. Det er en utraditionel måde at lave teater på, men jeg synes, det fungerer godt,« siger Ole Sørensen, der understreger, at der ikke er tale om en decideret teaterkoncert.

»Det er jo ellers meget oppe i tiden blandt andet med Nick Cave-stykket og Gasolin , men i de tilfælde er der tale om, at en enkelt kunstner eller gruppe bliver fortolket. Vi har taget 30 numre af vidt forskellig karakter, som har det til fælles, at de alle i større eller mindre grad handler om længsel,« siger Ole Sørensen, der sammen med de otte kvindelige skuespillere har udvalgt numre, der spænder fra Dolly Partons Jolene over Alanis Morrisettes Hand In My Pocket til Keld Heick og Tommy Seebachs Krøller eller ej .

Besætningen tæller navne som Dina Al-Erhayem, kendt fra blandt andet Dinas date på DR2, Lise Stegger, der blandt andet har været med i filmene Drømmen og At kende sandheden og den Reumert-belønnede Katja Holm. Også 69-årige Grethe Mogensen er med på holdet, og kvinderne er ligesom Ole Sørensen begejstrede for den utraditionelle arbejdsproces.

»Normalt plejer man at få stukket en rolle ud, som man så spiller. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg som 47-årig kunne få lov til at stå i en lyserød, blomstret trøje og synge lige præcis de sange, jeg selv havde lyst til,« siger Liselotte Krogager, der har erfaring fra scener over hele landet.