Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, vil ikke blankt afvise Dansk Folkepartis krav om 26 milliarder kroner mere til velfærd i 2025.
På vej ind til partiets gruppemøde på Christiansborg onsdag siger Anders Samuelsen:
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er et krav, der er fremsat i forhandlingerne fra Dansk Folkeparti. Som regering anerkender vi, at der kommer krav i forhandlingerne, og så kigger vi på det.
Er I åbne for at forhandle kravet?
- Jeg kommenterer overhovedet ikke på det forhandlingsforløb, der foregår på nuværende tidspunkt. Overhovedet ikke. Det er noget, der foregår i lukkede rum, og sådan skal det være, siger Samuelsen.
DF kræver en vækst i det offentlige forbrug på 0,65 procent årligt frem mod 2025. Det vil betyde 26 milliarder kroner mere til velfærd i 2025.
Ifølge DF er det nødvendigt for at tage højde for de ekstra ældre og børn, der har brug for service fra det offentlige i de kommende år.
Er det en god idé?
- Jeg har ingen kommentarer til det. Alle ved godt, hvor Liberal Alliance står i den økonomiske politik. Vi ønsker skattelettelser, og det tror vi på, at det kommer der også, siger Anders Samuelsen.
Han understreger dermed igen, at skattelettelserne er det vigtigste for Liberal Alliance i de nuværende forhandlinger.
Det kan måske være en åbning for Dansk Folkeparti.
Liberal Alliance gik til valg på minusvækst i det offentlige forbrug. Men da man indtrådte i regeringen sidste år, accepterede Liberal Alliance en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent.
Det interessante ved udmeldingen fra både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er, at begge partier synes at give sig.
Dansk Folkeparti har længe talt for en vækst i det offentlig forbrug på 0,8 procent. Dermed har støttepartiet også givet sig ned til de 0,65 procent.
Et kompromis på omkring 0,6 procent vil på én gang efterlade penge til skattelettelser og velfærd.
Det såkaldte råderum, der både skal finansiere velfærd og skattelettelser, er nemlig på cirka 32 milliarder kroner i 2025.
Skattelettelserne ventes at blive på mindst otte milliarder kroner. Det vil svare til, at der med DF-kravet er brug for i alt 34 milliarder kroner i 2025.
Beløbene er så tæt på hinanden, at der måske kan findes en løsning.
DF's krav svarer samtidig nogenlunde til det krav, som Socialdemokratiet har rejst om at bruge 25 milliarder kroner ekstra på velfærd i 2025.
Dermed kan blå blok i en en vis udstrækning neutralisere Socialdemokratiets kampagne om, at der ikke er råd til både skattelettelser og velfærd, hvis man kan blive enige.
Regeringen har dog hidtil ikke haft lyst til at binde hele råderummet frem til 2025. Det vil nemlig gøre det svært at føre politik og reagere på konjunkturerne i de kommende år, hvis alle pengene på forhånd er afsat.
/ritzau/