Landets sagsbehandlere kan efter nytår regne med at skulle bruge endnu mere tid på kontrol, når de som noget nyt skal undersøge nogle kontanthjælpsmodtageres lønsedler 10 år tilbage i tiden, skriver Kristeligt Dagblad.
Fra den 1. januar 2019 skal nye ansøgere om kontanthjælp, der er kommet til Danmark efter den 1. januar 2008, nemlig have arbejdet to et halvt år inden for de seneste 10 år for at kunne modtage hjælp.
Det er konsekvensen af en ny lov, der skal vedtages i foråret af regeringen og Dansk Folkeparti. Lovforslaget er en udløber af skatteaftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen og har som mål at gøre det sværere for udlændinge at opnå velfærdsydelser i Danmark.
Men bestemmelserne vil også ramme danske statsborgere, der har boet i udlandet. Og den kedelige sideeffekt er, at et i forvejen indviklet regelsæt bliver endnu mere kompliceret.
Det øger risikoen for fejlagtige sagsafgørelser og forkerte udbetalinger til borgerne, og på den måde er den nye lovgivning et eksempel på, at reglerne for sociale ydelser generelt bliver stadigt mere indviklede.
Sådan lyder kritikken fra Kommunernes Landsforening, der opfordrer Christiansborg-politikerne til at stoppe op og nedsætte en arbejdsgruppe, der skal forenkle hele lovgivningen om sociale ydelser.
"Helt konkret skal kommunerne fremover for ansøgere om kontanthjælp opgøre, om ansøgerne har arbejdet to et halvt år inden for 10 år. Selvom noget forhåbentligt kan klares digitalt, ved vi fra tidligere, at der vil være mange sager, hvor sagsbehandlerne skal lave opgørelsen manuelt, og hvor borgerne vil blive bedt om at aflevere lønsedler helt op til 10 år tilbage for at dokumentere beskæftigelse. Det vil både for borger og sagsbehandler være besværligt, og mange borgere vil sandsynligt ikke have gemt så gamle lønsedler. De kan så risikere at skulle modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp," lyder kritikken fra Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg og borgmester i Aalborg Kommune.
Thomas Kastrup-Larsen peger på, at reglerne og ydelserne på det sociale område i forvejen er meget svære at finde rundt i.
"På trods af talrige hensigtserklæringer om det modsatte, indfører man igen en lovgivning, som gør ydelsessystemet mere kompliceret. Vi har flere gange foreslået, at man skulle nedsætte en arbejdsgruppe, som kan komme med forslag til, hvordan et nyt og sammenhængende ydelsessystem kan skrues sammen," lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen.
Et af eksemplerne på konsekvenserne af et kompliceret systen, er ægteparret Søren og Anne Bøckhaus Thomsen fra Helsinge, der fik en regning på 90.000 kroner på grund af en fejlberegning i kontanthjælpen, selvom de havde givet alle oplysninger til kommunen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.