De ansatte på landets jobcentre bærer et stort personligt ansvar for, om det lykkes kontanthjælpsmodtagere at få et arbejde.
Er sagsbehandleren positiv og tror på, at den ledige er i stand til at slippe ud af arbejdsløshedskøen, så vokser chancen, viser en undersøgelse.
Derimod ser det sort ud for det store flertal, som sagsbehandlerne ingen tiltro har til.
- Sagsbehandlerens tilgang og tro på borgerens jobmuligheder har en langt større betydning, end vi hidtil har vidst.
- Det er helt utrolig afgørende, at sagsbehandleren tror på, at den ledige kan komme i job, siger forskningschef Charlotte Hansen, Væksthusets Forskningscenter, der står bag de nye resultater.
Det er første gang, at det dokumenteres, at muligheden for at komme i job ikke alene afhænger af den lediges kompetencer og antallet af stillingsopslag.
Sagsbehandlerens grundsyn er også afgørende, viser undersøgelsen, der har deltagelse af 4000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra ti jobcentre.
I gruppen af ledige, som ikke har sagsbehandlerens tiltro, kommer kun 1 procent i job efter et år, mens det drejer sig om 27 procent i den gruppe, som sagsbehandleren tror på.
Men der er langt mellem de optimistiske sagsbehandlere. Det gælder kun for 6 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, at sagsbehandlerne svarer ubetinget ja på spørgsmålet "Tror du, at borgeren kommer i job inden for det næste år?". 20 procent vurderes til at have gode muligheder.
For cirka halvdelen af de aktivitetsparate tror sagsbehandleren ikke, at de finder job, eller de tvivler på det.
I analyserne er der taget højde for, at det negative syn ikke skyldes, at sagsbehandlerne er gode til ud fra den lediges personlige forhold at forudse, hvem der kommer i job, og hvem der ikke gør.
Ifølge professor i økonomi Michael Rosholm, Aarhus Universitet, der har analyseret tallene, kan sagsbehandleren dermed alene ved at ændre sin tilgang til den ledige påvirke jobchancen.
Han opfordrer derfor jobcentrene til at tage den nye viden til sig.
- Vi har nu påvist, at sagsbehandlernes syn på borgeren har stor betydning. Kan vi få flere til at ændre mindset i en mere positiv retning, så vil det have en effekt. Det store spørgsmål er, hvordan man gør det, siger Michael Rosholm.
10 jobcentre, 300 sagsbehandlere og 4000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere deltager i undersøgelse.
Danmark er generelt dårlig til at hjælpe udsatte kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Hidtil har indsatsen været svær at dokumentere. Det skal Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP) ændre ved at undersøge, hvilke indsatser, der bedst hjælper.
- Der er 60.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Danmark.
- Udgifter til forsørgelse er 11,7 milliarder kroner årligt.
- Seks ud af ti aktivitetsparate har været på offentlig forsørgelse i mindst 80 procent af tiden i de forudgående fem år.
- I projektet indgår 10 jobcentre, cirka 300 sagsbehandlere og 4000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. De er fulgt gennem 4 år.
Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Jobindsats.dk 2015
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.