Det var ikke kun danskernes økonomi, som led et knæk, da finanskrisen pludselig kom buldrende for næsten 11 år siden. Det samme gjorde danskernes tilbøjelighed til at få børn.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Den finansielle krises betydning for danskernes familieliv ser man fortsat i dag, hvor især den lavtuddannede gruppe af befolkningen får færre børn. Det viser et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som er udarbejdet i samarbejde med forskere fra en række nordiske universiteter.
I studiet har man blandt andet set på kvinders tilbøjelighed til at få første, andet, tredje og fjerde barn i årene efter finanskrisen fra 2008 til 2016. Her viser resultaterne, at tilbøjeligheden til at få børn faldt for kvinder både over og under 30 år på tværs af alle uddannelsesgrupper.
Seniorforsker Peter Fallesen fra Rockwool Fondens Forskningshed, der er en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer, at der er flere årsager til, at en økonomisk krise, som den man så i årene efter 2008, får indflydelse på fertiliteten.
”Dels har folk generelt færre penge under en finansiel krise, hvilket får dem til enten at udskyde eller helt tilsidesætte at få børn. Dels har det indflydelse på folks lyst til at få børn, om de frygter for at miste deres arbejde. Dels ramte den finansielle krise i 2008 globalt, så selvom man for eksempel ikke frygter at miste sit arbejde, så venter folk med at få børn, til den økonomiske situation globalt set er i bedring,” siger Peter Fallesen.
Ved finanskrisens udbrud i 2008 ville en dansk kvinde i snit få 1,89 barn i løbet af sit liv. I 2013 var det tal dalet til 1,67, og i 2018 var tallet 1,73, viser tal fra Danmarks Statistik.
I Rockwool Fondens studie har man også set på, i hvor høj grad den finansielle krise havde betydning for tilbøjeligheden til at få børn afhængig af kvindernes uddannelsesniveau.
I perioden 2008-2013 faldt danske kvinders tilbøjelighed for eksempel til at få første barn med 15 procent uden store forskelle på tværs af uddannelsesniveau. I 2016 – som er det seneste år, forskerne har set på – ser man, at det især er de lavtuddannede kvinder med en grundskole eller lavere uddannelsesniveau, som får færre børn end før finanskrisen.
Den analyse bakkes op af en undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening tidligere på året. Den viser, at mens det i 2008 især var kvinder med en lang videregående uddannelse, der var barnløse, er det i dag de ufaglærte, som topper listen.
De lavtuddannede er særligt sårbare under økonomiske krisetider, forklarer Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), som har skrevet en række forskningsrapporter om børn, familie og samfund:
”I nedgangstider ryger de lavtuddannede som de første, og gruppen er den sidste til at få sig etableret på arbejdsmarkedet igen. Man ved, at der skal være styr på den sociale og jobmæssige sikkerhed, før man tør sætte børn i verden, og derfor er det heller ikke overraskende, at man finder de her sammenhænge,” forklarer han og peger på en analyse af Rockwool Fondens Forskningsenhed fra tidligere på året.
Kristeligt Dagblad