Hver femte af os oplever det. At være særligt sensitiv eller ekstra følsom, om du vil. Over for skarpt lys, lyde og over for stemninger. Som om man pludselig får nok af festen, folkene, lydene, lugtene og har måske oplevelsen af ikke helt at kunne overkomme at følge med livet i overhalingsbanen, hvor ’de andre’ suser af sted.

I virkeligheden handler det om, at særligt sensitive har et fintfølende nervesystem, registrerer flere nuancer og tager indtryk dybere ind end resten af flokken. Af og til så mange, at man lige har brug for en hurtig timeout eller måske bliver træt – på den overstimulerede måde. Det er ikke bare en begrænsning. Det er også en gave, siger teolog, forfatter og psykoterapeut Ilse Sand.

Elsk dig selv – det fortjener du. Læs mere på oestrogen.dk

’Du kan faktisk blive lykkeligere end andre, hvis du er i trygge oplevelser. Men fordelene ved at være særligt sensitiv træder først frem i det øjeblik, man dropper at skamme sig over at være det. Det er jo ikke en diagnose, det er ikke en sygdom. Det er en måde at være på, som man har kendt til i mange, mange år og af og til kaldt noget forkert,’ fortæller forfatteren, som gerne vil aflive ordet ’oversensitiv’ og altså foretrækker ’særligt sensitiv’.

’For ligesom den sensitive er ekstra opmærksom og modtagelig overfor larm og dårlig stemning, ja, så er det selvfølgelig ikke kun de dårlige ting, de tager ind. Man er sensitiv på godt og på ondt, og berøring og sex kan f.eks. også føles ekstra godt. Det er vigtigt at forstå, at det er ok at være følsom. Mange sensitive kæmper en kamp for at følge med i ræset og tempoet, og af og til bliver det så meget, at de ikke mister kreativiteten,’ fortæller Ilse Sand.

Glem alt om at blive lykkelig. Læs mere på oestrogen.dk

Og netop kreativitet er ellers ofte en grundsubstans hos særligt sensitive, lige som de ofte er naturmennesker, yderst samvittighedsfulde, ansvarlige og omhyggelige.

Ikke syg - bare sensitiv!

Desværre oplever en del også følelsen af dårligt selvværd. En fornemmelse af ikke at være ’hurtig nok’ i en stresset kultur. Fornemmelsen kan Ilse Sand ikke få til at forsvinde, men hun kan hjælpe dig med at få en forståelse for, hvorfor du har opfattet dig selv, som du har, og blive opmærksom på, hvordan du tænker om det, du mærker.

’At være særligt sensitiv er et medfødt karakteretræk, og det er jo ikke noget, vi hverken kan eller skal behandle. Men folk skammer sig, og det skal de lade være med, for det at være særligt sensitiv er i virkeligheden et tegn på et indre liv og ikke et tegn på svaghed. Det gør lidt mere ondt på os, og det gør lidt mere godt,’ forklarer hun.

Forså din sensitivitet - og elsk den!

Og det sensitive – både den gode og den dårlige slags – er til stede både på arbejdspladsen og i parforholdet. Nogle er almindeligt sensitive, andre moderate – og så er der dem, der altså er særligt sensitive.

Og uanset hvilken gruppe du hører til, er der ikke en liste af ’regler’ om, hvordan du skal ha’ det for at passe ind i en særlig kasse. Og der er heller ikke en ’helbredende’ opskrift. For som særligt sensitiv har du bare nogle fintfølende antenner og en meget tydelig fornemmelse af, hvad der sker omkring dig.

’Der er ingen, der har alle træk. Man har noget af det, og jeg selv har det svært med lys og lyde, og som støjsart kan man meget nemt blive betragtet som sur og intolerant, fordi vores tærskel er lavere end andres. Livet er bare lidt sværere for os end for andre, men det bliver livet ikke dårligere af. Vi skal bare lære at forstå, hvem vi er, og så skal vi lære at kaste skammen væk og elske vores sensitive sider, for der er masser af gode ting at hente’ slutter hun.

Lonnie Kjer, Oestrogen.dk, Aller Media