Samtidigt med præsidentvalget i USA tirsdag har der også været valg til Kongressens to kamre på Capitol Hill i Washington.
For få måneder siden var Det Republikanske Parti overbevist om, at det kunne sikre sig flertallet i USA's senat. Men valget torpederede det håb. Demokraterne bevarer flertallet.
Derimod genvandt Republikanerne flertallet i Repræsentanternes Hus, og dermed er situationen i Kongressen den samme som før valget.
Sådan ser den foreløbige fordeling af pladser i de to kamre ud efter tirsdagens afstemning - ifølge CNN.
SENATET:
* Som det ser ud nu, får Demokraterne 51 medlemmer og Republikanerne 45. To sæder er endnu ikke fordelt, mens uafhængige kandidater har kapret to sæder. Før havde Demokraterne 53 medlemmer og Republikanerne 47.
* Senatet har i alt 100 medlemmer.
* Medlemmerne vælges for to år ad gangen, og en tredjedel er på valg hver andet år.
* Hver delstat vælger to senatorer.
* Ved stemmelighed 50/50 er vicepræsidentens stemme afgørende.
* Senatet har den lovgivende magt, koordineret med Repræsentanternes Hus.
* Senatet godkender eller forkaster de internationale traktater, som præsidenten foreslår.
* Senatet godkender eller forkaster præsidentens kandidater til fremtrædende poster, for eksempel USA's Højesteret.
* Senatet høres ofte i større udenrigspolitiske emner, for eksempel i spørgsmål om krig, og har desuden indflydelse på, hvordan statens penge bruges.
REPRÆSENTANTERNES HUS
* Det foreløbige resultat giver Demokraterne 186 pladser og Republikanerne 231. En række stater har endnu ikke opgivet et endeligt resultat. Før havde Demokraterne 190 medlemmer og Republikanerne 240.
* Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer.
* Medlemmerne vælges for to år ad gangen, og alle medlemmer er på valg.
* Hver stat i USA er repræsenteret efter befolkningstal.
* Repræsentanternes Hus har den lovgivende magt koordineret med Senatet. Et flertal i begge kamre skal være enige om en lovtekst, før præsidenten med sin underskrift kan gøre loven gældende.
* Kan indlede og behandle en rigsretssag med en folkevalgt.
* Tages også med på råd i større udenrigspolitiske emner. Det gælder for eksempel i spørgsmål om krig.
/ritzau/