Udsigten til en ekstremt spændende og unik karriere som astronaut åbner nu for fire udvalgte europæere.
For i sidste uge annoncerede Den Europæiske Rumorganisation (ESA), at de fra 31. marts og frem til 28. maj i år åbner for ansøgninger til et nyt kuld af europæiske astronauter. For at komme i betragtning skal man for det første have en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse.
ESA har senest taget nye astronauter ind i 2009 og helt tilbage i 1992, så det er en uhyre sjælden begivenhed.
Men hvordan bærer man sig egentlig ad med at få en af de eftertragtede pladser?
Det har Videnskab.dk spurgt den endnu eneste danske astronaut i historien, Andreas Mogensen, om.
Andreas Mogensen, der har en ph.d. i rumfartsteknologi, blev uddannet som astronaut ved ESA i 2009 og var på en 10 dage lang rummission til Den Internationale Rumstation i september 2015.
Råd 1: Læs dig ind på jobbet
Som med alle andre jobs, er det en god idé at sætte sig ind i, hvad jobbet som astronaut egentlig går ud på, påpeger Andreas Mogensen, der har været med til at udforme kravene og 'jobopslaget' til det nye kuld af astronauter.
»Der er skrevet rigtig mange bøger af astronauter, der har fortalt om deres liv som astronaut, og hvad de ikke alene gjorde for at forberede sig, men også hvordan de oplevede det, og hvad de blev udsat for,« fortæller den danske astronaut til Videnskab.dk.
»Jeg tror, at det er en god måde at blive klogere, på hvad det vil sige at være astronaut. Hvis du forstår jobbet, de udfordringer og stressfaktorer, der følger med og er vigtige i jobbet som astronaut, så får du også en bedre ide om, hvad det kræver at blive valgt,« tilføjer han.
Selv anbefaler Andreas Mogensen bøgerne 'Riding Rockets' af den amerikanske rumfærge-astronaut Mike Mullane samt 'Spacewalker' af amerikanske Jerry Ross, der har været på syv rumfærge-missioner.
Råd 2: Vær ikke bange for opmærksomhed
Uanset, hvad dine styrker består i, bliver det ikke et nemt job, hvis du er bange for rampelyset.
I de 12 år, Andreas Mogensen har været astronaut, har han tilbragt 10 dage i rummet og mere end 4.000 dage hernede på Jorden med os andre, og her bruger han meget af tiden på at være repræsentant for ESA.
»Der er en forventning om, at du går ud og taler til offentligheden, at du fortæller om ikke alene rumfart, men også naturvidenskab mere generelt og ligesom er en talsperson for ESA og rumfarten,« fortæller Andreas Mogensen.
Råd 3: Kom i god form
Som led i optagelsen skal du gennemføre en svømme- og dykkeprøve, men ellers er der ingen formelle fysiske krav til dig, og hvad du skal kunne præstere. Det siger dog sig selv, at det ikke trækker ned at være i god fysisk form.
»Det vigtige er, at du er sund og rask. Der er ikke specifikke krav til, hvor hurtigt du skal løbe, eller hvor langt du skal kunne løbe, hvor mange armbøjninger du kan tage og så videre,« forklarer Andreas Mogensen og fortsætter:
»Det at være i god fysisk form er selvfølgelig en vigtig del af at være sund og rask. Så sørg for at være i god form, ikke fordi det specifikt bliver målt, men fordi det hjælper på at være sund og rask,« lyder anbefalingen til Videnskab.dk.
Andre artikler fra Videnskab.dk
Uhyre sjældent jobopslag: Fire europæere kan nu blive astronauter
Her er astronaut-uddannelsens mest ekstreme udfordringer
Andreas Mogensens rumrejse - dag for dag