Så vilde er danskerne med fjerne destinationer

Rejser
Interessen for fjerne destinationer er vokset hos danskerne over de seneste ti år, og i dag har to ud af tre været på ferie uden for Europas grænser, viser undersøgelse.

Interessen for fjerne destinationer er vokset hos danskerne over de seneste ti år, og i dag har to ud af tre været på ferie uden for Europas grænser, viser undersøgelse.

Sommeren er højsæson for udlandsrejser, og danskerne er glade for at rejse – gerne til fjerne destinationer.

Læs hvordan du får den bedste start på din ferie på Q.dk

Faktisk har to ud af tre danskere været på ferie uden for Europas grænser, og blandt disse rejser er 28 pct. til destinationer uden for Europa mindst en gang årligt.

Vi rejser oftere end tidligere

Det viser en ny undersøgelse foretaget for valutavirksomheden FOREX Bank blandt 1.022 danskere.

I gennemsnit har de udrejsende danskere været uden for Europa 11 gange og fire ud af 10 danskere fortæller, at de oftere rejser uden for Europa end for bare 10 år siden.

Dette kommer også til udtryk, hvis man eksempelvis spørger de 30-39 årige, som i gennemsnit har været uden for Europa ni gange versus de 40-49 årige, som fortæller, at de for 10 år siden, da de var i 30’erne, kun havde rejst uden for Europas grænser fem gange i gennemsnit.

Hvilken stjerne skal du på ferie med? Tag testen på viunge.dk

Fjerne destinationer hitter

- Det er dejligt at se, at danskerne er eventyrlystne og har mod til at rejse ud i verden. Hos FOREX Bank møder vi for tiden rigtigt mange danskere, som kommer ned for at veksle penge til sommerens udlandsrejser, og vi mærker en stigende interesse for valutaer til fjerne destinationer, fortæller Joakim Husted, nationschef for FOREX Bank og fortsætter:

- Verden er på mange måder blevet mindre, og det er blevet lettere at rejse til destinationer uden for Europas grænser.  Blandt andet er de lave leveomkostninger i Østen med til at øge rejsepopulariteten, og man kan få en meget billig ferie østpå, idet de lave leveomkostninger ofte kan finansiere transportomkostninger og lignende, slutter Joakim Husted.

Af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media