En ny ordning giver energikunder mulighed for at udskyde betaling af høje el- og gasregninger, og det kan måske være fristende at gøre for at få lidt luft i dit budget her og nu.
Men det kan koste flere tusinde kroner ekstra i gebyrer og renter, og derfor skal man tænke sig godt, før man bruger ordningen. Det anbefaler forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby.
Hvis du har mulighed for det, bør du betale dine regninger med det samme, så du undgår at betale gebyrer og renter.
- Og hvis man overvejer at benytte ordningen, er det en god idé at tænke over, hvordan ens økonomi ser ud, når man skal til at afdrage på lånet, siger hun.
I september blev et bredt flertal i Folketinget enige om at lægge et loft på energipriserne og indføre en indefrysningsordning. Den giver energikunder mulighed for at udskyde betaling af den del af regningen, der overstiger et fastlagt prisloft.
Prisloftet på gas er 5,84 kroner per kubikmeter, og el 0,80 kroner per kilowatt-time. Der er tale om såkaldte rå priser uden moms, afgifter og udgifter til transport, og det er kun den rå pris på regningerne, som kan indefryses i en periode på et år fra 1. november 2022.
Som forbruger kender man derfor ikke lånets størrelse, da den afhænger af energipriserne i fremtiden.
- Der er flere ubekendte faktorer, og man siger i princippet ja til at optage et lån uden at vide, hvor meget man kommer til at skylde, siger Ida Marie Moesby.
Gebyrerne varierer hos energiselskaberne og koster fra et par hundrede kroner til over 1000 kroner i lånets løbetid.
Renten er sat til to procent årligt. Et lån på 5000 kroner vil koste 198 kroner i renter, og 50.000 kroner vil koste 1982 kroner. Det viser beregninger lavet af Nordea til Ritzau.
Det fremgår af den politiske aftale, at der vil være en afdragsfri periode på 12 måneder efter indefrysningsperioden, hvorefter man kan betale hele det indefrosne beløb på én gang eller afdrage det over fire år.
Hos Forbrugerrådet Tænk ser man positivt på ordningen, fordi den kan være en hjælp for de forbrugere, der er mest økonomisk pressede af høje energiregninger.
- Derfor støtter vi ordningen som et midlertidigt tiltag. Vi har dog nogle bekymringer, som vi har opfordret Energistyrelsen til at se på, siger Christian Sand, der er forbrugerpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.
Han peger på, at det er energiselskaberne selv, som skal stå for at oplyse om og håndtere ordningen over for forbrugerne. Det øger risikoen for, at vigtig information går tabt, fordi den kan komme i forskellige former og kvaliteter.
- Ordningen har privatøkonomiske konsekvenserne for forbrugerne, og det er derfor vigtigt, at informationen er ensrettet og klar, så forbrugerne forstår præcis, hvad de går ind til, før de vælger at udskyde deres betalinger, siger Christian Sand.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler også, at man kun bruger ordningen, hvis man ikke har mulighed for at betale rettidigt.
I første omgang kan man kun udskyde betaling af høje el- og gasregninger. Fjernvarmeregninger kommer med fra årsskiftet.
/ritzau fokus/
Af Murat Tamer, Ritzau Fokus