Umut åbner pop up-kro på Fyn. Sammen med Milling Hotel Park i Middelfart inviterer han
gæsterne indenfor til to aftener med klassiske kroretter, drikkevarer, bankospil og fortællinger
om dansk madkultur.
Flæskekroen finder sted den 31. juli og 1. august 2026 på Milling Hotel Park Middelfart, hvor
gæsterne kan se frem til en menu med blandt andet tarteletter, stegt flæsk med persillesovs
og rødgrød med fløde.
- Jeg elsker de danske kroklassikere, og Flæskekroen handler om at samle folk omkring det, vi
kender og holder af. Det skal være hyggeligt, uhøjtideligt og generøst. Man skal gå hjem med et
smil på læben og en god oplevelse. Derfor passer det også perfekt at flytte konceptet ind hos
familien Milling, som deler den samme kærlighed til dansk gæstfrihed, siger Umut Sakarya.
Ud over den klassiske krooplevelse får gæsterne øl, vin og vand gennem hele aftenen. Som
noget nyt afsluttes arrangementet med bankospil, hvor Umut selv står for opråbene, og hvor
der er præmier på højkant.