Det kommer vist som et chok for de fleste angribere, men forklarer måske, hvorfor Sofus Krølben stoppede i så relativt ung en alder.
Samtidig går det stik imod den empiriske forskning som Rygtebørsen selv har lavet. Den viste en markant fremgang i evnen til at score mål som fem-årig, i forhold til da man var to, og ikke kunne se over bolden.
Den nye opdagelse kan gøre det svært for 40-årige Romario, at nå op på de 1000 mål han så gerne vil. I øjeblikket mangler han 14.
Det er ikke kun på banen men også uden for, at fodbolden nogle gang byder på overraskelser. Hvem skulle for eksempel havde troet, at rivalerne Sir Alex Fergusson og Jose Mourinho, ville drikke dus i allerhelvedes dyr rødvin, efter de to holds uafgjorte opgør på Old Trafford for nyligt?
Ifølge Independent, fortærrede de to trænere en flaske vin til godt og vel et par tusinde kroner. En, der til gengæld ikke rigtig drikker dus med nogen, er den tidligere topdommer, Knud Erik Fisker.
I sommer måtte han efter stor ståhej forlade dommergerningen, fordi at han var blevet for gammel ifølge reglerne.
Nu er den så gal igen. Knud Erik Fisker er netop trådt ud af bestyrelsen i Holbæk Bold- og Idrætsforening, fordi det, ifølge Fisker, var et provinsielt sted med et anstrengt forhold til nytænkning.
»Han er en mand, der vil have tingene til at ske hurtigt. Men hvad angår tålmodighed, så hører han til i den anden ende af skalaen,« siger foreningens formand, Anders Kloppenborg. Så ro på Fisker. Holbæk kommer nok i Superligaen i et andet årtusinde.