Hun er 19 år. Blev sproglig student i sommer og ligner en helt almindelig ung kvinde. Men hun kan noget særligt.

Hun kan nemlig få titusinder, ja helt op til 100.000 danskere til at gå på gaden for at demonstrere mod nedskæringer i dagpenge og SU, færre pædagoger i børnehaverne, gamle historiebøger og for mange elever i gymnasieklasserne.

Hendes navn er Rosa Lund, og hun er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Rosa Lund var frontfigur, da 80.000 danskere gik på gaden 17. maj til demonstrationer mod regeringens velfærdudspil, da 100.000 pædagoger, forældre og studerende protesterede 3. oktober, og tirsdag går hun atter forrest, når tusindvis af gymnasieelever samles i Aalborg, Odense og København.

Hvad er det, der får dig på barrikaderne?

»Arrogante politikere. Når både lærere og elever siger, at mere end 28 elever i klassen er for mange, så er der nok noget om det. Alligevel vil politikerne ikke indføre et loft over klassekvotienten. Der er en arrogance over for dem, der ikke er på Christiansborg. Det bliver jeg virkelig sur over,« siger Rosa Lund.

Når politikerne ikke vil lytte, har den 19-årige kvinde fra Nørrebro ingen skrupler over at opfordre danskerne til at demonstrere:

»Jeg tror på, at sammen står man stærkest. Hvis jeg ringede til undervisningsminister Bertel Haarder (V) og sagde: ?Hej Bertel, jeg hedder Rosa, jeg synes ikke, du skal skære i SU?en?, så vil han lægge på. Men når der står 100.000 mennesker, er det lidt svært bare at lægge på,« fortæller Rosa Lund, der vokset op på Nørrebro og har været politisk aktiv på venstrefløjen, siden hun var 15 år.

DGS er kendt for at være en rød organisation ? hvad med de gymnasieelever, der måske føler sig pressede til at deltage i demonstrationerne?

»Vi har ikke nogle gymnasieelever, som ringer ind til os og siger ?stop strejken?. Vi er en demokratisk organisation, og elevrådene på skolerne kan selv bestemme, om de vil deltage i protesterne«.

Men man kunne også få den tanke, at det var let at udnytte, at gymnasieeleverne er lette at få op af stolene?

»Det kan godt være, men jeg synes, at det er en positiv ting. De tager kritisk stilling til deres hverdag.«

Demonstrationen tirsdag er kulmination på en ugelang strid om, hvor mange penge gymnasierne kommer til at mangle, når de overgår til selveje 1. januar. Fra at have udgjort en fælles front, blev først rektorerne tilfredse, og senest er lærernes kritiske røst blevet lavere. I starten hævdede gymnasierne, at de bliver snydt for 360 millioner, men nu går eleverne på gaden for at kræve 118 millioner kroner.

Tror du virkelig selv på, at I får de 118 millioner kroner?

»Det ved jeg ikke. Men jeg ville mene, at man har fejlet som interesseorganisation for gymnasieeleverne, hvis man ikke går ud og gør krav på de her penge.«

Er det ikke lidt utroværdigt, at I gymnasieelever ikke kan blive enige om, hvor mange penge, der skal spares?

»Jo, enormt. Men I kan jo gå ind på jeres gamle gymnasium og se, at der i dag nok bliver brugt de samme bøger, som da I selv gik der. Og så må man tro på dem, hvis hverdag det er.«