Dagen efter valget står de røde støttepartier - Enhedslisten, SF og De Radikale - i en situation, de har prøvet før. Sidst der skulle indgås en rød regering endte det med meget hårde forhandlinger.
Regeringen blev beskyldt for at være for blå og kollapsede, da SF måtte trække sig. Det skal undgås denne gang, fortæller lederne af de røde støttepartier foran en partilederdebat ved Publicistklubben torsdag eftermiddag.
- Før i tiden har vi ikke stillet betingelser. Vi har peget på det største parti i rød blok, og så kæmpede vi fra tue til tue.
- Det, vi har lært fra den seneste røde regering, er, at vi ikke kan være sikre på, at der bliver ført rød politik bare fordi, der kommer en rød regering. Så derfor stiller vi krav og modsætter os en rød regering, indtil forhandlingerne er på plads, siger den politiske leder for Enhedslisten, Pernille Skipper.
Samme besked kommer fra SF's formand Pia Olsen Dyhr. Hendes parti led hårdt under at være del af den sidste røde regering. Det endte med, at den tidligere SF-formand Anette Vilhelmsen forlod posten.
Pia Olsen Dyhr fortæller, at hun ikke har snakket med Anette Vilhelmsen om, hvordan man undgår fortidens udfordringer.
- Men jeg sad selv i regeringen og har lært af det. Jeg har lært, at vi ikke skal i regering for enhver pris.
- Derfor har vi lagt 15 krav frem. Men det er forhandlingskrav, så nu skal vi forhandle, siger hun,
Enhedslisten fremhæver deres krav til velfærd, grøn omstilling, udlændingepolitikken og at bekæmpe den stigende ledighed. SF har krav til flere pædagoger, børnefattigdom og at få lavet en klimalov.
- Vi er fire partier, der alle har fået gode valg, om som må bøje sig mod hinanden, siger Pernille Skipper.
Ved den seneste røde regering under Helle Thorning-Schmidt (S) gav det store interne problemer, at De Radikale insisterede på en række økonomiske reformer og reformer af arbejdsmarkedet.
De Radikale kræver en lempelse af udlændingepolitik og som altid en økonomisk politik, der er noget strammere end de andre røde støttepartier.
- Vores krav er politiske, og det er de også i dag, siger De Radikales politiske leder Morten Østergaard.
/ritzau/