Robin Williams død: Sådan begyndte det hele

Underholdning
Henter afspiller ...
/ritzau/

Den amerikanske komiker blev fundet død i sit hjem. Han begik angiveligt selvmord.

En af Hollywood største komikere, den Oscar-vindende Robin Williams, blev 63 år gammel.

Mandag bekræftede de amerikanske myndigheder og Williams efterladte enke, at skuespilleren var blevet fundet død i sit hjem i Californien. Der er angiveligt tale om et selvmord efter længere tids depression.

Robin Williams slog igennem allerede i 1970'erne, hvor han viste sine store evner for at få folk til at grine, da han medvirkede i flere amerikanske komedieserier. Samtidig var han kendt som en af de første helt store standup-komikere, der revolutionerede genren op gennem 80'erne.

Senere blev han en verdensstjerne med sine præstioner i filmsucceser som 'Good Morning Vietnam,' 'Mrs. Doubtfire' og 'Jumanji' bare for at nævne nogen stykker, og i 1998 vandt Robin Williams endda en Oscar for sin rolle 'Good Will Hunting.'

Robin Williams efterlader sig i alt tre børn fra to ægteskaber og en enke. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen