Sidste år fik gennemsnitligt 99.000 danskere indefrosset en del af lønnen, fordi de havde gæld til det offentlige.

Skat indefrøs i alt 1,3 milliarder kroner, og dermed er der tale om en fordobling siden 2008, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dertil kommer 62.000 borgere fra de laveste indkomstgrupper, som Skat fra efteråret 2011 fik mulighed for at inddrive op til 400 kroner om måneden fra i såkaldt særlig lønindeholdelse, mens yderligere et ukendt antal får skåret i fradraget grundet restskat.

Ifølge inddrivelsesdirektør Jens Sørensen er Skat ganske enkelt blevet mere effektiv:

- Vi er meget omhyggelige med at sikre, at borgere afvikler deres gæld til det offentlige, når de har mulighed for det, siger han til avisen.

Indsatsen er dog ikke uden problemer, fortæller Martin Franck, juridisk leder af gældsrådgivningen ved Den Sociale Retshjælp.

Han mener, at Skat ofte farer alt for hårdt frem uden at tage hensyn til den enkeltes betalingsevne.

Han siger, at han har set 5-10 sager, hvor skatteborgeres rådighedsbeløb er gået i minus, når Skat har lavet lønindeholdelse eller modregning af restskat.

- Det er et kæmpeproblem, for så er der jo hverken penge til mad eller regninger, siger Martin Franck.

I denne uge måtte Skat ændre kurs over for borgere med restskat efter en række kendelser i Landsskatteretten, der underkendte Skats praksis.

Skat havde således set gennem fingre med, om borgerne reelt er i stand til at kapere en højere skattebetaling. Det var de ikke, konkluderede Landsskatteretten, som derfor krævede, at Skat bevilgede borgerne henstand.