Jeg har foræret min kone en weekendtur til Paris. Vi fandt nogle billige flybilletter på nettet og har booket et lille hyggeligt hotel, men har I nogle forslag til gode, men ikke alt for dyre restauranter?Hej Rejsebrevkasse,
Med venlig hilsen Rene & Anna, Amager
Hej René & Anna,
Det lyder rigtigt hyggeligt, og jeg er selv stor fan af at give oplevelser som gave. Paris vrimler med gode restauranter, så det bliver stensikkert ikke noget problem at finde noget at spise.
Der ligger en lille hyggelig restaurant nær Notre Dame, jeg gerne vil anbefale jer. Navnet er Le Montebello, og den ligger ned til Seinen med uspoleret udsigt til Notre Dame de Paris fra den udendørs patio.
Maden er præget af de stolte franske traditioner for godt håndværk. For 150 kroner er det muligt at sammensætte en velkomponeret treretters menu fra det store kort, og dertil kommer, at vinkortet starter ved sølle 100 kroner per flaske.
En menu her kan for eksempel bestå af en salat med grillet chevre eller laksetatar til forret, en rustik omgang bæuf burgundy til hovedret med langtidstilberedt oksekød og groftskårne grøntsager – og creme brulée til dessert.
Jeg har anbefalet restauranten til flere, jeg kender, og de er alle vendt begejstrede tilbage. Adressen er: Restaurant Le Montebello, 1 quai Montebello, 75005 Paris, Tlf: 0143543837.
Hav en rigtig god tur til Byernes By! Det bliver fantastisk – det er jeg sikker på.
De bedste hilsner
Kenneth, flyrejsen.dk
Send dit spørgsmål til: rejsebrevkasse@flyrejsen.dk