I fremtiden bliver det lettere for ufaglærte og faglærte at blive opkvalificeret og få mere uddannelse, skriver Politiken.

Det er en af hjørnestenene i beskæftigelsesreformen, som regeringen fremlægger onsdag.

Politiken erfarer, at det fremover bliver muligt for ufaglærte eller ledige med forældede uddannelser at tage op til to års uddannelsesorlov i deres dagpengeperiode.

Under uddannelsen kan de modtage op til 80 procent af dagpengesatsen og låne de resterede 20 procent.

Derudover får ufaglærte og faglærte mulighed for at tage seks ugers jobrettet uddannelse på særlige uddannelser eller kurser, som udvælges på positivlister som værende specielt gunstige for efterfølgende at ende i job.

Det overordnede mål med reformen er, at flere ledige skal i job hurtigere. Samlet set regner regeringen ifølge Politikens oplysninger med, at 3500 flere personer kommer i arbejde som følge af reformen frem mod 2020.

Det vil bidrage med omkring en milliard kroner til statskassen, er forventningen.

Reformen præsenteres netop som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes socialdemokratiske partifæller er på vej ud i landet for at holde 1. maj-taler.

Og fagbevægelsen tog ifølge Politikens oplysninger positivt imod regeringens udspil, da fagbosserne tirsdag var til briefing om indholdet af reformen hos beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Ikke mindst fordi A-kasserne får en styrket rolle frem for de kommunale jobcentre, hvilket har været fagbevægelsens store ønske.

Men statsministeren, som tirsdag aften ventes at løfte sløret for dele af udspillets indhold på direkte tv, skal ikke regne med, at regeringen får et flertal i hus til reformen uden sværdslag.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, skriver således på Facebook, at hans parti glæder sig til forhandlingerne, men at Venstre fortsat ønsker beskæftigelsesreformen koblet sammen med forhandlingerne om en vækstpakke.

- Det kan ikke være rigtigt, at et system, der er 30 procent dyrere end det svenske - og 50 procent dyrere end gennemsnittet i OECD - ikke kan trimmes, så vi kan investere i flere danske arbejdspladser, skriver han og fortsætter:

- Vi vil hellere bruge flere penge på mennesker og arbejdspladser - og færre penge på ledighedssystemet!