Den danske regering har sammenlagt givet færre penge per elev hvert år, siden den tiltrådte i 2001.

Et bredt udsnit af de danske uddannelser har gennem de seneste syv år mistet sammenlagt 8,9 milliarder kroner. Det viser opgørelser, som sammenligner tilskuddet per elev med 2001, hvor regeringen tiltrådte. Udregningerne er foretaget af AErådet og opdateret af Socialdemokraternes analyseenhed.

De almene gymnasier er blandt dem, der har oplevet den kraftigste nedgang i pengepose per elev. De får til næste år 7.020 kroner mindre per elev, end de gjorde i 2001.

Tilskuddet per elev er også blevet mindre til privatskoler, efterskoler, erhvervsfaglige uddannelser, skolepraktik, teknisk gymnasium, HF, de videregående uddannelser og voksenuddannelserne under AMU.

Bertel Haarder godkender tallene

Handelsgymnasierne er de eneste i opgørelsen, der har fået flere penge siden 2001. De har haft undervisninsminister Bertel Haarders (V) særlige prioritet og har nu cirka 2.976 kroner mere per elev.

Tallene er gode nok, vurderer Bertel Haarder.

?- Antallet af gymnasier er det samme, men antallet af elever stiger stærkt. Så kan det ikke være anderledes, end at beløbet per elev falder. Hvert gymnasium får et stort basisbeløb per gymnasium og et såkaldt taxameter-beløb per elev. Basisbeløbet går til husleje, administration, rektors løn og så videre. Det beløb stiger ikke, fordi der kommer flere elever,? siger Bertel Haarder.

Han hæfter sig ved, at det samlede beløb per elev har været på vej op igen de seneste to år. Mens den samlede besparelse i 2006 var på to milliarder kroner i forhold til 2001, så bliver den på 1,8 milliarder kroner i 2008.

- De tal viser jo, at der er kommet flere penge per elev siden 2006 på de fleste uddannelser. Jeg er meget glad for den opstilling, og jeg tager den med, når jeg skal i fjernsynet i morgen (i dag, red). Med de tal har jeg Socialdemokraternes ord for, at vi ikke har skåret ned i forhold til sidste år – så bliver det da ikke stærkere,? siger Bertel Haarder.

Men det går ikke, at det samlede beløb per elev er faldet til så lavt et niveau i forhold til 2001 – heller ikke selvom tallene for nogle af uddannelserne er steget lidt igen de seneste år. Det mener Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christina Antorini.

?- Alle partier er enige om, at vi om 10 år skal have mindst 95 procent til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men som det er nu, tager hver femte ikke en ungdomsuddannelse, og alt for mange falder fra. Man må se på, hvor mange penge der er sat af per elev. Det dur det ikke, at regeringen kun ser på taxameterpengene. Man må se på det samlede beløb, for det koster ekstra ressourcer at få de sidste elever med,? siger Christine Antorini.

Hun mener, at det vil være katastrofalt for Danmarks position i forhold til andre lande, hvis det om 10 år fortsat kun er 80 procent, der tager en ungdomsuddannelse.

?- Vi bakker fuldt ud op om demonstrationerne tirsdag. Vi vil rejse det her i forhandlingerne om kvalitetsreformen. Det er bestemt min forventning, at der bliver afsat flere penge,? siger Christine Antorini.