Redningsaktion: Surfudstyr på stranden sendte helikopter i luften

Krimi
Redningshelikopteren kom ikke i anvendelse. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv)

Sidst på eftermiddagen torsdag blev der sendt en helikopter i luften, da der blev fundet kite-udstyr på stranden ved Kalø Slotsruin på Djursland.

Der var ingen kitesurfere at se på hverken land eller vandet i Kalø Vig.

Østjyllands Politi frygtede derfor, at en kitesurfer var i havsnød i den kraftige blæst.

Heldigvis var ingen personer i fare.

"Det viste sig, at tre personer havde været ude at surfe. De var heldigvis i god behold", kunne Østjyllands Politi efterfølgende oplyse på Twitter.

Redningsaktionen blev afblæst og den tilkaldte helikopter kom ikke i anvendelse.

Øxenholt Foto

Øxenholt Foto

Øxenholt Foto