Det er helt urimeligt at give pædagogerne ansvaret for at bryde den sociale arv.
Sådan lyder det fra Kirsten Løth, der er pædagogisk leder i en børnehave på Nørrebro i København.
- Selvfølgelige kan man godt forsøge at skabe en tæt relation til de børn, der har det svært, men helt grundlæggende kan vi jo ikke ændre på børnenes livssituation, når de lever i dyb fattigdom eller når forældrene er i krise. At pædagoger, skolelærer eller sygeplejersker skal ændre den sociale ulighed i samfundet er en latterlig diskussion, siger Kirsten Løth til Avisen.dk.
Besked til pædagoger: I er for dårlige
Debatten om pædagogers rolle raser, efter en ny undersøgelse fra SDU konkluderer, at danske pædagoger ikke er så gode til at stimulere børns sprogudvikling.
Undersøgelsen stiller spørgsmålstegn med pædagogernes faglighed, og pointerer, at den haltende sprogindsats fører til mere ulighed i samfundet.
- Danmark er ikke lykkes med at bryde den negative sociale arv i særligt stort omfang, men forskning viser, at en tidlig sprogindsats kan løfte udsatte børn, siger Justin Markussen-Brown, der er en af forskerne bag undersøgelsen fra SDU, til Jyllands Posten.
Han mener, at pædagogerne har brug for et fagligt løft, hvis de svage børn skal have mulighed for at klare sig senere hen i skolen og i livet.
Det handler jo ikke kun om at tælle ord
I undersøgelsen er 506 danske pædagogers arbejde blevet observeret og vurderet på en skala, der også anvendes internationalt. Og pædagogerne scorer høje karakterer, når det kommer til at udvikle børnene socialt og skabe tryghed i børnehaven, men når det handler om at udvikle børnene sprogligt og kreativt, halter pædagogerne bagefter, skriver Jyllands Posten.
Men den metode giver pædagogisk leder Kirsten Løth ikke meget for.
Både undersøgelsens syn på sprog og forventningen om, at pædagogerne skal løfte børn ud af den sociale arv, er forfejlet, mener hun.
- Undersøgelsen er meget optaget af antal ord og børns udtale - alt sammen noget, der kan måles. Men her hos os tager vi udgangspunkt i, hvordan man bruger sproget. Det skal ikke bare handle om antal ord, men om børnene kan gøre sig forståelige, og om de kan indgå i fællesskaberne, siger Kirsten Løth til Avisen.dk.
- Det er sjovt, som forskningen er optaget af at tælle ord, når mennesket i nogle tusinde år har tilegnet sig et sprog, uden det har været nødvendigt at blive sprogtestet og evalueret, fortsætter hun.
Hun kritiserer også, at undersøgelsen adskiller det sociale og sproglige.
Tosprogede børn er ikke problemet
I Kirsten Løths institution på Nørrebro i København er cirka halvdelen af børnene tosprogede.
Det er dog ikke de børn, der giver pædagogerne udfordringer, eftersom de fleste tosprogede børn i institutionen kommer fra ressourcestærke familier, fortæller Kirsten Løth.
- Der hvor pædagogernes arbejde er tungest, det er i forhold til de udsatte børn og deres familier. Det kan være familier, der lever i fattigdom, familier, hvor man tvivler på forældre-evnen og så videre. Og her er der brug for tid og hænder, siger hun.
Hun vil til enhver tid vil gå ind for minimumsnormeringer i institutionerne. Hvis der er pædagoger nok set i forhold til antallet af børn, er der nemlig tid til det enkelte barn, og pædagogerne får mulighed for at dele sig ind i små grupper, siger hun.
- For det er det, der virker, hvis man vil gøre noget for de socialt svage børn, mener Kirsten Løth.
Vi kan jo ikke ændre på familiers fattigdom
Men uanset hvor mange eller hvor få ressourcer, børnehaverne har, er det er begrænset, hvor meget pædagogerne kan gøre ved den sociale ulighed i samfundet, understreger hun kraftigt.
Det er et helt urimeligt ansvar at lægge på pædagoger, mener hun.
- Uanset om det er en rød eller blå regering, så bliver ansvaret lagt over til os. Det er trods alt nemmere at skyde bolden over til de pædagoger, der dagligt arbejder med børnene, i stedet for at sørge for en økonomisk omfordeling i samfundet, der kan sørge for bedre levevilkår til de børn, der lever i fattigdom, eller i socialt belastede familier. Det er politikernes ansvar, ikke vores, lyder det fra Kirsten Løth.