Mogens Bergstrøm har egentligt ret til 29 minutters pause i sin arbejdsdag som pædagog.
Alligevel er han to-tre dage hver uge nødt til at springe pausen over. Hans to arbejdspladser, en skole og en fritidsordning i København, kan nemlig ikke finde ud af sammen at tilrettelægge pædagogernes arbejdsdag, så Mogens Bergstrøm og hans kolleger kan holde den frokostpause, som de har ret til.
Problemet har nu stået på i et år, fortæller Morgens Bergstrøm til Avisen.dk.
- Vi må sige det til dem igen og igen, og der er stadig ikke kommet en løsning, siger han.
Avisen.dk fortæller i dag, at sygefraværet for pædagoger ansat i folkeskolen steg med over 20 procent i andet halvår af 2014 sammenlignet med andet halvår af 2013. Det skyldes, at folkeskolereformen har givet pædagogerne mere stressede vilkår, mener pædagogernes fagforening BUPL.
Lærernes stress smittede
For 42-årige Mogens Bergstrøm og hans kolleger på Guldberg Skole i København har reformen medført både positive og negative ændringer i arbejdsdagen.
- Det var meget kaotisk for et år siden, da reformen blev indført. Lærerne var forståeligt nok meget frustrerede og stressede, og det smittede af på os pædagoger. Der var en masse forandringer på én gang, fortæller han.
Før folkeskolereformen arbejdede Mogens Bergstrøm på fritidshjemmet, som er tilknyttet skolen. Men fra august 2014 blev hans og de andre pædagogers arbejdsdag splittet op, så de først arbejder på skolen, og bagefter går direkte over på fritidshjemmet sammen med børnene.
- Det er på nogle måder en berigelse, fordi jeg nu får lov til at se, hvordan børnene har det i skolen. Men det har også medført noget rod, hvor vi pædagoger bliver klemt mellem to forskellige faggrupper med hver deres kultur, vilkår og overenskomst. For eksempel har det taget næsten et år for ledelsen at finde ud af, hvordan vi skal optjene ferie og registrere vores timer, siger Mogens Bergstrøm.
Ingen pause til Mogens
Et af de problemer, der endnu ikke er fundet en løsning på, er pædagogernes pause.
En af Mogens Bergstrøms faste opgaver på skolen er et par dage om ugen at tage børnene med på ture ud i naturen - en opgave, han er meget glad for. Men på de dage er der ikke tid og mulighed for at holde frokostpause. Læreren, der er med, holder pause, når klassen kommer tilbage på skolen, men Mogens Bergstrøm skal gå direkte over på fritidshjemmet og arbejde videre med børnene.
- Og min chef på fritidshjemmet forventer, at jeg har holdt min pause på skolen. Så tit får jeg ingen pause, men er sammen med børnene otte-ni timer uafbrudt, siger han.
Selvom han elsker at arbejde med børn, er det vigtigt med et dagligt pusterum væk fra børnene, hvor man ikke er "på", og ikke skal holde opsyn, så man lige kan samle tankerne, forklarer han.
Ikke med til møderne
Ifølge BUPL oplever nogle pædagoger, at de bliver sat til at udføre læreropgaver. Det problem er der dog ikke på Mogens Bergstrøms skole, og han har selv fra start været god til at kridte grænserne op, siger han.
- Det er ikke vores opgaver at lære børnene tal og bogstaver, og heller ikke at tage på koloni med børnene, siger han.
Et problem, han til gengæld oplever, er at pædagogerne ikke har mulighed for at deltage i møder med lærerteamet, fordi møderne ligger i det tidsrum, hvor pædagogerne skal være på fritidshjemmet. Det betyder, at pædagogerne tit ikke har indflydelse eller kan komme med input, men oplever, at beslutninger bare bliver truffet hen over hovedet på dem.
Svært at samarbejde uden at kunne mødes
- For eksempel stod jeg lige her den anden dag med en seddel i hånden og tænkte 'Nej, det var jo lige præcis dét, der skulle laves om!' Jeg har et forløb med børnene om at finde mad i naturen, og sidste år fandt jeg ud af, at det er bedre at lægge det forløb om efteråret end om vinteren. Men nu kunne jeg se, at lærerne på mødet havde skemalagt netop det forløb til om vinteren, fortæller Mogens Bergstrøm.
- Jeg bliver ærgerlig, for jeg føler, at mine erfaringer går tabt. Det hedder jo, at vi skal understøtte undervisningen og hjælpe lærerne, men hvis vi ikke kan mødes med lærerteamet og snakke sammen, er det jo svært at samarbejde, fortsætter han.
Hvorfor skulle det gå så stærkt?
Han tror dog ikke, det skyldes ond vilje fra lærernes side, men blot gammel vane og glemsomhed.
- Jeg har hørt om lærere, der ikke ønskede at samarbejde med pædagoger. Men jeg har også hørt mange lærere sige, at vi er en berigelse. Og jeg har stor respekt for, hvor meget lærerne knokler, siger han.
Hvis ellers de praktiske problemer bliver løst, mener Mogens Bergstrøm, at skolereformen på mange måder har bidraget positivt til hans arbejdsdag. Og skolestarten i år har været langt mindre kaotisk end sidste år, hvor han for eksempel var vidne til lærere, der blev syge med stress.
- Men det er jo en ringe trøst, for hvorfor skulle vi igennem alt det kaos sidste år? Jeg kan ikke forstå, hvorfor reformen absolut skulle køres ind på én gang, i stedet for at få styr på tingene først.