Børnehavepædagoger bliver klandret for at være dårlige til at udvikle børns sprog, men det er helt urimeligt, mener fagforening.
I en ny undersøgelse fra SDU scorer danske pædagoger lavt på skalaen, der måler evnen til at udvikle sproglige og kognitive kompetencer, sammenlignet med andre lande.
Der er brug for et fagligt løft hos pædagogerne, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Justin Markussen-Brown, til Jyllands Posten. Han understreger, at det er særligt vigtigt, at de socialt udsatte børn bliver hjulpet med sproget, da det kan medvirke til at bryde den sociale arv.
- Skal det lykkes, kræver det, at pædagogerne bliver meget skarpere på, hvordan de skal bruge de faglige redskaber på området, siger Justin Murkussen-Brown fra SDU til Jyllands Posten.
Snakker med andre børn
Men problemet er ikke pædagogernes faglighed. Det er manglen på tid og pædagoger i daginstitutionerne, mener LFS, der er pædagogernes fagforening i København.
- Pædagogerne har altid været gode til at skabe rammer for at børnene kan udvikle sig sprogmæssigt, siger Jan Hoby til Avisen.dk.
Han er næstformand i LFS, og mener ikke, at undersøgelsen tager højde for, at børnene tilegner sig sprog i samvær med andre børn. Og det er netop det samvær, pædagogerne skaber rammer for.
- Det kommer ikke kun an på korrekt udtale eller et stort ordforråd. Det er vigtigere at kunne udtrykke sine følelser og blive forstået, og det gør børn i samværet med andre børn, hvor de kan slå sig løs og lege med sproget, siger Jan Hoby.
Ikke hænder nok i børnehaven
Han er træt af, at der bliver sået tvivl om pædagogernes evner i kølvandet på undersøgelsen. For pædagogerne kan kun arbejde inden for de rammer, der nu engang er opsat fra politisk side, siger han.
- Når der er for mange børn og for få voksne i børnehaverne, så er det klart, at den tid, der kunne bruges på at understøtte børnenes sproglige begær, bliver begrænset, siger Jan Hoby.
Det handler mere om økonomisk ressourcer end om faglighed hos pædagogerne, mener han.
- Når der er så dårlige normeringer i institutionerne, er der jo ikke hænder og tid nok. Så hvis man vil gøre noget ved uligheden, så kræver det altså bedre normeringer, så der er tid til at nå ind til de ressourcesvage børn, siger han.
Hvor lang tid tager det mon at teste alle treårige?
Han kritiserer også, at politikerne fokuserer så ensidigt på børns sprogudvikling, når det gælder om at skabe lighed i samfundet.
- Det er som om, at politikerne tror, at sproget er hele nøglen til at bryde den negative sociale arv, siger Jan Hoby.
Senest vedtog den tidligere regering i foråret, at alle børn på tre år skulle testes for sprogvanskeligheder.
- Sprogstimulering er blevet et politisk mantra. Og forskerne reproducerer det, som politikerne efterspørger, og konkluderer så, at der er noget i vejen med børns sprogudvikling. Og så bliver pædagogerne endnu engang gjort til syndebukke, siger Jan Hoby.
Han mener, at de obligatoriske sprogtests af treårige blot vil stjæle tiden fra det pædagogiske samvær med børnene.
Det er endnu uvidst, om den nye regering vil fastholde kravet om test af treåriges sprog.