Krigen efter krigen

Psykiske arbejdsskader er økonomisk bombe

En professor i arbejdsret mener, at det kun vil være et spørgsmål om tid, før Arbejdsskadestyrelsen vælter økonomisk, hvis styrelsens skal give folk med psykiske arbejdsskader den erstatning, de har krav på.
Ruben Johansen, der er Balkan-veteran, har i tæt på tre år forgæves forsøgt at få myndighederne til at anerkende hans psykiske sygdom som en arbejdsskade. Nu har Forsvaret anerkendt skaden, men staten tøver stadigvæk.
Ruben Johansen, der er Balkan-veteran, har i tæt på tre år forgæves forsøgt at få myndighederne til at anerkende hans psykiske sygdom som en arbejdsskade. Nu har Forsvaret anerkendt skaden, men staten tøver stadigvæk. Foto: Rikke Dyrberg

Balkan-veteranen Ruben Johansen er død-træt af at få svaret nej. I tre år har han kæmpet for at få staten til at anderkende hans krigstraumer som en psykisk arbejdsskade, men indtil nu har kampen været forgæves.

Hans tidligere arbejdsgiver, Forsvaret, er til gengæld ikke i tvivl. De har anderkendt, at hans post-traumatiske stress hænger sammen med hans mission i Bosnien i 1996.

Og Ruben Johansen er ikke alene om at have fået ondt i psyken på jobbet.

Belastende for budgettet

Hvert år anmelder over 3.000 danskere en psykisk skade, som de mener at have fået på deres arbejdsplads. De mange arbejdsskader er dyrt for Butik Danmark.

Faktisk mener en professor i arbejdsret, at erstatninger er så belastende for Arbejdsskadestyrelsens pengekasse, at for mange med ondt i psyken får nej til en erstatning.

"Arbejdsskadestyrelsen sidder nu med så mange psykiske arbejdsskader - især i konsekvens af almindelig stress på arbejdspladserne - at det formodentlig vil vælte hele arbejdsskadesikringen økonomisk, hvis man anerkendte skaderne."

"Der er antagligvis tale om en tidsindstillet bombe," siger Ole Hasselbalch, der er professor i arbejdsret ved Handelshøjskolen i Aarhus.

Flere har krav på erstatning

Sidste år tilkendte styrelsen erstatninger for 3,7 milliarder kroner. Men forfatteren og forskeren, Ole Hasselbach, vurderer, at regningen havde været meget større, hvis staten fulgte lovens ord.

"Jeg har set sager, som domstolene efter min vurdering nok vil anerkende som arbejdsskader - der forligger solid lægelig dokumentation samt detaljeret og verificerbar beskrivelse af det faktiske sagsforløb - men som styrelsen ikke har villet anerkende," lyder det.

Myndighederne har frit spil

I artikelserien, Krigen efter krigen, har Avisen.dk stillet skarpt på psykiske arbejdsskader blandt krigsveteraner.

Så sent som i dag bringer Avisen.dk en artikel om en 37-årig hjemvendt soldat - Ruben Johansen - der har fået ja til erstatning fra sin tidligere arbejdsgiver, Forsvaret, og nej fra Arbejdsskadestyrelsen.

Ole Hasselbalch har denne kommentar til historien:

"Det overrasker mig ikke, at noget sådant ville ske. Problemet er, at mange af de tilskadekomne er så syge, at en retssag vil forværre deres sygdom, og det afholder dem fra at slæbe staten i retten, og uden domme har myndighederne frit spil."

Hellere for lidt end for meget

I artiklen siger en advokat fra Elmer & Partnere, der fører mange sager for traumatiserede krigsveteraner, sådan her:

"Jeg får det indtryk, at de hellere vil give 10 soldater for lidt i erstatning, end de vil give en soldat for meget."

Advokat Mads Krøger Pramming er enig med professor Ole Hasselbalch i, at flere afviste arbejdsskade-sager kan omgøres ved retten.

"Der er ingenting, der tyder på, at domstolene vil være lige så strenge som juristerne i Ankestyrelsen. Konkret i Rubens sag har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at en dommer vil tilsidesætte den tunge lægelige dokumentation," siger han.

Det har endnu ikke været muligt at få en reaktion på professorens kritik fra Arbejdsskadestyrelsen.

faktaboks

Anmeldte psykiske erhvervssygdomme

2006 2.990

2007 3.446

2008 3.522

2009 3.085

2010 3.089

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.