Irsk politik har i et århundrede været domineret af de to centrum-højre partier Fine Gael og Fianna Fáil.
Men ved weekendens valg har Sinn Fein, der ligger til venstre for midten og længe var IRA's politiske fløj, slået hul på normalen.
Sinn Fein fik næsten en fjerdedel af stemmerne ved valget og er nu det næststørste parti i det irske underhus, Dail Eireann.
- Det er et politisk jordskælv. De gamle, store partier efterlod et vakuum til venstre. Over årene har flere partier forsøgt at fylde det. Men det er aldrig rigtigt lykkedes.
- Men det er Sinn Fein nu lykkedes med, fordi emner som sundhedsvæsnet, uddannelse og ulighed er kommet på dagsordenen og har skubbet vælgerne mod venstre, siger Irlandskender og professor på CBS Edward Ashbee.
Fine Gael og Fianna Fáils historier går tilbage til den irske løsrivelse og efterfølgende borgerkrig i 1922. Her var splittelsen, at Fine Gael støttede fredsaftalen med Storbritannien, der skabte Nordirland. Fianna Fáil var imod.
Sinn Fein i sin nuværende form blev stiftet i 1970, og partiet er både i Nordirland og Irland. Partiet var den politiske arm af IRA - den irske oprørsbevægelse - der siden Irlands løsrivelse i 1921 og især under de årtier lange uroligheder i 1960'erne til fredsaftalen i 1998 førte en væbnet kamp i Nordirland.
Det har længe gjort Sinn Fein til en paria i irsk politik.
- Sinn Fein har ændret sig. Længe var det domineret af lederskabet i Nordirland, men har nu et dobbelt lederskab, hvor Mary Lou McDonald, der ingen forbindelse har til fortiden, leder partiet i Irland.
- Så partiet har brudt med fortiden og selv om det stadig går ind for en forening af Irland, så har det også flyttet sig til venstre, siger Edward Ashbee.
Et styrket Sinn Fein kan få store konsekvenser ikke bare i irsk politik, men også i Nordirland.
- De gamle partier sagde før valget, at de ikke ville samarbejde med Sinn Fein. Men da den første exit poll kom, begyndte Fianna Fáil at være mere tvetydige.
- Og nogle medlemmer af Fianna Fáil - der altid har været det mest republikanske (for en samling af Irland, red.) - støtter et samarbejde. Så det mest sandsynlige er en eller anden form for samarbejde mellem de to, siger professoren.
Et sådant samarbejde kan føre irsk politik mod venstre. Og kan føre samlingen af Irland op på den politiske agenda.
- Det vil ganske sikkert være et pres på dem, der ender med at få regeringsmagten, til at trække mod venstre. Og der vil være pres for at få en hårdere linje i forhold til brexit over for Storbritannien.
- Og på længere sigt kan der være pres for at få en folkeafstemning i Nordirland om en genforening, siger Edward Ashbee.
Bare udsigten til det kan skabe problemer i Nordirland, hvor fortalere for et fortsat medlemskab af Storbritannien vil blive nervøse for deres fremtid.
- Irland har været set som neutral. Men hvis det ændrer sig, så vil tilliden svinde hos unionisterne. Og det er et giftigt område, siger professoren.
/ritzau/