Mange års græsk sparepolitik efter finanskrisen har taget hårdt på premierminister Alexis Tsipras og hans venstreorienterede Syriza.
Det vurderer professor med speciale i europæisk politik Peter Nedergaard, Københavns Universitet, før søndagens græske valg.
Meningsmålinger har længe sendt regeringsmagten til konservative Kyriakos Mitsotakis og partiet Nyt Demokrati.
Da Tsipras overtog magten i 2015, fik han lovet mere, end en regering bundet på hænder og fødder af krav fra kreditorer kunne holde, lyder det fra professoren.
- Løftebrudsdiskussionen har fyldt en del i græsk politik. Det kender vi jo herhjemmefra, siger Nedergaard.
- Tsipras gik i sin tid til valg på, at han ville føre en meget hård politik i forhold til de krav, der har været udefra, som Grækenland har skullet opfylde for at få lån og kreditter.
- Men det har han ikke kunnet leve op til. Han har stort set efterlevet alle de krav, som er kommet - simpelthen fordi han ikke har kunnet gøre andet.
Blandt de græske vælgere har der været udbredt utilfredshed med 44-årige Syrizas sparepolitik samt skattestigninger.
Rivalen Mitsotakis har tordnet mod regeringen og lover jobskabelse, vækst og sænkelse af skatten.
Men alt har ikke været skidt i græsk økonomi, påpeger Nedergaard.
Faktisk har der på det seneste været tegn på bedring i den ellers tårnhøje arbejdsløshed.
Og håber vælgerne på en radikalt anderledes økonomisk politik med Nyt Demokrati, bliver de nok skuffede, mener professoren.
- Mit bedste bud er, at det ikke bliver meget anderledes. Mitsotakis bliver nødt til at videreføre den økonomiske politik, som er lagt til rette mellem Tsipras og kreditorerne, siger Peter Nedergaard.
- Det er også et stort spørgsmål, hvordan han vil finansiere skattesænkningen i lyset af kreditorernes krav.
Ikke kun spørgsmålet om løftebrud har tæret på Tsipras og Syriza.
Da Grækenland for nylig nikkede ja til, at Makedonien kunne kalde sig Republikken Nordmakedonien, faldt det heller ikke i god jord hos patriotisk sindede vælgere, forklarer Nedergaard.
En stor græsk region har nemlig samme navn.
Nogle grækere har set navnesammenfaldet som en antydning af et territorialt krav på den græske provins.
Op til valget har Tsipras annonceret, at han vil lave "det største comeback i moderne græsk historie".
Men professoren tror ikke meget på det.
- Hvis han gør det, er der i hvert fald nogen af dem, der har lavet epinionsundersøgelser, som får meget røde ører, siger Nedergaard.
/ritzau/