Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager blev etableret i 1937, da Thorvald Stauning fortsat var statsminister.
Det danske system skulle bidrage til flere fredninger og har givet foreningen en ret, som i fredningssager sidestiller dem med kommuner og staten.
Men modellen er dybt forældet, mener professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh, som er mangeårig kritiker.
Én privat forening bør ifølge ham ikke have sådanne beføjelser.
- Hvis Danmarks Naturfredningsforening er uenig i en sag, så kan foreningen stille forslag om en fredning. Så kan der ikke handles på den sag, før fredningsnævnet har taget stilling til den, siger han.
Ordførere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre har fredag i Politiken rejst samme kritik af systemet.
De mener, at man bør fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til at rejse fredningssager.
Peter Pagh ser to alternativer til den nuværende model.
- Man kunne ligestille Danmarks Naturfredningsforening med alle andre danske foreninger. Så var der ikke nogen foreninger, der alene kunne rejse fredningssager, siger han.
Professoren understreger, at det at rejse en fredningssag i sig selv kan have retsvirkning i forhold til ejendomme, og at det er problematisk.
- Den anden mulighed er, at man finder det vigtigt, at grønne organisationer kan rejse sager. Så må konsekvensen være, at andre foreninger som Dansk Ornitologisk Forening og Greenpeace også får den ret, siger Peter Pagh.
Ifølge professoren er risikoen ved den nuværende model, at Danmarks Naturfredningsforening bruger retten til at rejse de forkerte fredningssager. Han frygter også, at de kan forhale processen i bestemte sager.
Han mener blandt andet, at den omdiskuterede fredning af Kløvermarken i København i 2011 var problematisk.
Fredningen lagde de politiske planer om at bygge billige boliger på den store græsplæne med udsigt til Københavns tårne endegyldigt i graven.
Danmarks Naturfredningsforening mener selv, at modellen er velfungerende og "giver naturen en stemme".
/ritzau/