Det er uvist, hvordan det kommer til at gå, når EU's borgere har været til stemmeurnerne ved EU-parlamentsvalget til maj.
For spidskandidatsystemet til at udpege EU-Kommissionens formand, som Europa-Parlamentet med succes fik taget i brug ved sidste valg, er ikke populært hos EU-lederne.
Det siger EU-professor ved Københavns Universitet Marlene Wind.
- Det handler om, at hver partifamilie i parlamentet stiller en såkaldt spitzenkandidat op. Og den partigruppe, der ender med flest stemmer ved valget, har første serveret til at pege på en formand for EU-Kommissionen.
- Parlamentet mener, at den proces også skal være gældende ved det kommende valg, men det mener stats- og regeringscheferne ikke, siger Marlene Wind.
Store dele af Europa-Parlamentet mener altså, at de bør stå for at udpege afløseren for EU-Kommissionens formand, når Jean-Claude Junckers mandat udløber i november 2019.
EU's stats- og regeringschefer mener imidlertid, at det er deres opgave, og de har traktaterne på deres side.
Ifølge EU's traktater skal stats- og regeringscheferne udpege formanden under hensyntagen til EU-parlamentsvalget. Og det tolker de ikke, som om parlamentsvalget skal styre, hvem der bliver kommissionsformand.
Det er dog heller ikke alle grupper i Europa-Parlamentet, der vil fortsætte med spidskandidatsystemet, da det lægger op til, at den største gruppe, som længe har været konservative EPP, kan vælge så godt som hver gang.
- Alde (liberal gruppe i Europa-Parlamentet, red.) har ikke stillet kandidater op. De mener simpelthen, at det er et helt urimeligt system, som gør, at de aldrig vil have en chance for at få en formand for kommissionen, siger Marlene Wind.
Torsdag vælger EPP-gruppen sin spidskandidat til topposten.
Kampen står mellem tyske Manfred Weber, der leder gruppen, og Alexander Stubb, som er tidligere finsk statsminister. Onsdag aften debatterer de på EPP's kongres i Helsinki.
Manfred Weber er favorit til at blive spidskandidat, men det er altså ifølge Marlene Wind ikke ensbetydende med, at han ender som kommissionsformand.
- Der er intet som helst klart, før der er blevet stemt til parlamentsvalget. Derefter vil parlamentet formentlig pege på en person, men det er muligt, at stats- og regeringscheferne har besluttet sig inden da.
- Det kan meget vel ende med en konflikt, men vi kan håbe, at de bliver enige med parlamentet. Det bliver en forhandling mellem de to parter, siger professor Marlene Wind.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.