Med en varslet milliardindsprøjtning til erhvervsuddannelserne har regeringen taget et stort skridt nærmere den reform, der igen skal gøre det attraktivt for unge at vælge en karriere som tømrer eller automekaniker.
Efter tirsdagens finanslovsudspil peger flere centralt placerede kilder på, at regeringen vil præsentere sit forslag til en erhvervsskolereform inden for de næste 14 dage.
Organisationen Danske Erhvervsskoler vurderer, at finanslovsudspillet peger frem mod en seriøs reform.
"Det gør helt sikkert udsigterne sjovere, at vi nu har fået et budget for forhandlingerne. Nu krydser vi fingre for, at det ikke er alle forandringer, som skal finansieres gennem besparelser," siger direktør Lars Kunov.
Negativ spiral skal vendes
Finanslovudspillet rummer samlet set 1,8 milliarder kroner til erhvervsskolerne, som udmøntes over tre år. Heraf er den ene milliard øremærket som reserve til den forestående reform, mens resten er en midlertidig takstforhøjelse, som nu videreføres med et år og 284 millioner kroner mere end hidtil lovet.
"Hvis man tager de penge, som vi har sat af med vores forslag til finanslov, kombineret med, at vi gør tingene bedre i fremtiden, så er jeg slet ikke i tvivl om, at vi kan få skabt nogle erhvervsuddannelser i Danmark, som er attraktive og af høj kvalitet," siger socialdemokraternes erhvervsskoleordfører Ane Halsboe-Jørgensen.
Formålet med de forestående reform er at vende den negative spiral, som over en årrække har fået betydeligt færre unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne, og samtidig skabt et højt frafald.
Efterlyser praktikpladser
SF's finansordfører Lisbeth Bech Poulsen mener, at finanslovsforslaget sætter et højt ambitionsniveau for den kommende reform.
”Nu skal vi til at forhandle reformen. Der skal vi selvfølgelig både diskutere indhold og finansiering,” siger Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Enhedslisten vil ikke tage stilling til, om finanslovsforslaget rummer penge nok til at give erhvervsskolerne det tiltrængte løft.
"Med finanslovsudspillet har regeringen anerkendt, at der er brug for penge. Men om det er nok, kan vi ikke sige, før vi ser, hvad regeringen vil," siger uddannelsesordfører Rosa Lund.
Hun undrer sig dog over, at mangelen på praktikpladser ikke adresseres i finanslovsforslaget.
"Vi kan ikke løfte erhvervsuddannelserne, hvis vi ikke også tager alvorligt, at der mangler 11.000 praktikpladser," siger Rosa Lund.
LO: "Uambitiøst"
I hovedorganisationen LO, som repræsenterer over en million lønmodtagere, bedømmes finanslovsforslaget som et magert udgangspunkt for reformen.
"Det synes måske lidt uambitiøst, at man ikke har fundet særligt mange nye penge til reformen. Vores vurdering er, at der er tale om 200-300 millioner kroner i nye midler. Nok er det mange penge, men vi taler om et område, hvor der er behov for at lave afgørende reformer,” siger forbundssekretær Ejner K. Holst.
Hos Danske Erhvervsskoler vækker det bekymring, at finanslovsforslaget samtidig lægger op til besparelser på taxametertilskuddet til gymnasiale uddannelser og erhvervssuddannelser.
"Man kan frygte, at vi selv kommer til at betale gildet. Det nytter jo ikke at tilføre en milliard, som så øjeblikkeligt udhules af besparelser," siger direktør Lars Kunov.
Socialdemokraternes erhvervsskoleordfører Ane Halsboe-Jørgensen vil dog ikke udelukke, at der kan blive skruet på reformbeløbet i de kommende forhandlinger.
"Det her er jo bare et forslag til finanslov, så må vi se, hvor det ender, både med finanslov og erhvervsskolereform," siger hun.