Præsident Mohamed Mursi siger, at der kan holdes parlamentsvalg i Egypten i oktober.
Det er seks måneder senere end oprindeligt planlagt, rapporterer det statslige nyhedsbureau Mena.
Mursi havde tidligere indkaldt til parlamentsvalg i april, der skulle afholdes over fire omgange, men dekretet blev underkendt af en forfatningsdomstol
Præsidenten siger, at han forventer, at det nye parlament kan træde sammen inden udgangen af året.
Egypten har i månedsvis været præget af uroligheder og demonstrationer mod præsident Mursi, der er valgt fra Det Muslimske Broderskab.
Fredag var der alvorlige sammenstød mellem Mursi-tilhængere og en islamisk gruppe i Egyptens hovedstad, Kairo.
Ifølge en officiel talsmand blev flere end 40 mennesker kvæstet under de voldsomme uroligheder.
Protesterne mod Det Muslimske Broderskab er et tydeligt tegn på, at Egypten har svært ved implementere lov og orden efter revolutionen i 2011, der afsatte den daværende præsident Hosni Mubarak.
/ritzau/Reuters