Brugen af samfundstjeneste i voldssager er gået for vidt.
Sådan lyder kritikken fra et politisk flertal, skriver Kristeligt Dagblad.
Derfor skal et lovforslag fra regeringen begrænse brugen af samfundstjeneste for voldsdømte.
Tal fra Kriminalforsorgen viser ifølge Kristeligt Dagblad, at brugen af samfundstjeneste er steget med en fjerdedel på ti år. I 2017 blev 4355 idømt samfundstjeneste som en del af deres straf.
Stigningen skyldes særligt, at flere voldsdømte idømmes samfundstjeneste. Den udvikling er regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kritiske over for.
- Det har aldrig været meningen, at personfarlig kriminalitet skulle straffes så mildt, at man kunne møde sin gerningsmand på gaden kort efter, siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, som støtter regeringens forslag ifølge Kristeligt Dagblad.
Regeringens lovforslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste er i midten af januar sendt i høring.
- Det afspejler efter regeringens opfattelse ikke en tilstrækkelig hensyntagen til offeret eller til befolkningens generelle retsfølelse, når der idømmes betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i de sager, som kan betegnes som den grovere ende af simpel vold, eller i sager om grov vold, står der i indledningen til forslaget.
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, mener, at der er brug for at markere, at vold straffes.
- Vi synes, at det er værd at markere over for alle, at vold skal straffes, og udgangspunktet for vold er en fængselsstraf. Det er ren generalpræventiv effekt, som vi håber, vil være med til at holde andre fra at begå voldshandlinger, siger ordføreren til Ritzau.
Der vil dog være mere milde voldshandlinger, som ikke skal give fængsel, påpeger han.
- Når vi taler om simpel vold, skal det stadig kunne afsones via samfundstjeneste. Men hvis man har begået vold tidligere, gælder den regel ikke, siger Preben Bang Henriksen.
Retsordfører Peter Kofod fra Dansk Folkeparti mener også, at der for ofte gives samfundstjeneste.
- Det er ikke fair, at man bruger samfundstjeneste i sager om grov vold, seksualforbrydelser eller i sager om gengangere. Det duer simpelthen ikke, siger han.
/ritzau/