Siden den omdiskuterede paslov trådte i kraft for knap fem år siden, har politiet frataget eller nægtet at udstede pas til 18 borgere. Det er sket på grund af mistanke om, at de ville rejse ud af Danmark for at deltage i en væbnet konflikt.
Det viser en evaluering, som Rigspolitiet har lavet af loven, der blev vedtaget i Folketinget i 2014. Det skete som en del af den daværende regerings målsætning om at forebygge radikalisering.
Politiet har indtil videre i alt anvendt den nuværende lov i 19 sager, hvoraf to sager vedrører den samme person.
I 14 tilfælde er passet blevet inddraget, mens borgere i fem tilfælde er blevet nægtet at få udstedt et pas. Der er derudover truffet afgørelse om udrejseforbud i 14 tilfælde. To afgørelser er efterfølgende blevet ophævet af domstolene.
10 af sagerne vedrører mænd, syv sager vedrører kvinder, og én sag vedrører et barn på tre år.
Familien bestående af mor, far og det treårige barn fik frataget deres pas og fik udrejseforbud i et år, fordi der var oplysninger om, at de ville udrejse til Syrien. Samtidig havde forældrene ytret sig positivt om Islamisk Stat på Facebook.
I dag har politiet kun mulighed for at fratage et pas eller nægte at udstede et pas i et år, men det ønsker regeringen at udvide til tre år, lød det onsdag fra justitsminister Nick Hækkerup (S).
Det er et forsøg på at forhindre, at der kommer fremmedkrigere til Danmark. Regeringen vil inden længe fremlægge et lovforslag.
I evalueringen oplyser Rigspolitiet, at det er opfattelsen, at loven i de sager, hvor den har været anvendt, har haft den ønskede effekt: At de pågældende personer som udgangspunkt er blevet i Danmark.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) bemærker desuden, at muligheden for fratage en person passet eller nægte at udstede et pas er et effektivt redskab til at "forhindre udrejse til et konfliktområde, hvor den pågældende risikerer at blive yderligere radikaliseret og voldsparat".
Loven har dog været kritiseret for at være uklar og ramme vilkårligt.
Blandt andet har en dansk kvinde fået inddraget sit pas og fået tildelt et udrejseforbud, da hun ville deltage i et økologisk projekt i Syrien.
Mere kendt er sagen om dansk-kurdiske Joana Palani, som har kæmpet sammen med de kurdiske Peshmerga-styrker i det nordlige Irak mod Islamisk Stat og været tilknyttet YPG i det nordlige Syrien.
Loven blev i 2014 vedtaget med en solnedgangsklausul. Dermed var det på forhånd aftalen, at Folketinget skal se på loven igen inden marts 2020.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.