Peter Madsen var torsdag formiddag tilbage i Østre Landsret, hvor han i foråret blev dømt til fængsel på livstid for drabet på Kim Wall.
Fængselsbetjent stopper: Var for tæt på Peter Madsen
Ankesagen, som Peter Madsen håber kan føre til mildere straf, startede i går morges, og inde i retten var der moralsk opbakning at hente for sagens 47-årige hovedperson.
På en af tilhørerbænkene sad den tidligere fængselsbetjent, der har mistet sit job efter at have udviklet et tæt forhold til Peter Madsen.
Flirten foregik i Storstrøm Fængsel på Falster, hvor Peter Madsen blev anbragt bag tremmer, da han i tilbage i april fik sin livstidsstraf for seksuelt motiveret drab på den svenske journalist.
Den tidligere fængselsbetjent, der er i 40'erne og mor til to børn, endte med at miste sit job, da kollegaer blev opmærksomme på det usædvanlige forhold til Peter Madsen.
Kvinden med det korte og lyse hår sad i går inde i Østre Landsret, hvor hun havde øjnene rettet mod ubådsbyggeren.
Ekstra Bladet skriver, at de to udvekslede lange og intense blikke, mens den tidligere fængselsbetjent brugte en af pauserne på at sætte ord på gensynet med Peter Madsen.
- Det var selvfølgelig dejligt at se ham efter over fire måneder, lød det kvinden til Ekstra Bladet.
Hun har ikke fået lov til at besøge Peter Madsen i Herstedvester i Albertslund.
Peter Madsens flirt: Vi drømmer om at flytte sammen
Den tidligere fængselsbetjent har tidligere sagt til Ekstra Bladet, at hun "drømmer om" at flytte sammen med 'Raket-Madsen'. Kvinden drømmer om, at de sammen skal flytte et sted hen, Peter Madsen kan bygge raketter, har hun udtalt.