Under trusler om at ville knække nakken på hende tvang en 70-årig mand i sommer en 12-årig pige til sex.
Retten i Holdbæk fandt den 70-årige mand skyldig i anklagerne og idømte ham to års ubetinget fængsel.
Det skriver Nordvestnyt.dk.
Den ældre mand var tiltalt for både at have forgrebet sig på både den 12-årige og dennes veninde i juni på Svebølle Station.
Han blev også dømt for kidnapning, voldtægtsforsøg, forsøg på anden kønslig omgang end samleje samt trusler på livet mod den 12-årige.
Den seneste episode skete den 3. juli, hvor manden opsøgte den 12-årige, da hun kom kørende på knallert i Svebølle sammen med en ven.
Her tvang han hende ind i bilen, låste dørene og kørte bilen nogle kilometer væk til et øde sted, hvorefter han, ifølge anklageskriftet, forsøgte at voldtage hende. Han tvang desuden pigen til oralsex.