Et passagerfly styrtede ned i Irans hovedstad Teheran søndag morgen, lige efter det var lettet fra lufthavnen. Alle 48 mennesker ombord mistede livet.
Flyet var et indenrigsfly, og ifølge Irans statslige medier gik flyets motor ud, hvilket altså fik flyet til at styrte ned i et beboelsesområde i hovedstaden. Her ramte det en mur og forårsagede flere eksplosioner ifølge øjenvidner.
Flyet var et ældre, sovjettisk fly, og Iran er berygtet for at have en dårlig sikkerhed, når det kommer til flytrafik, blandt andet fordi flyene ofte er af ældre dato og er dårligt vedligeholdt, forklarer eksperter.
Det sidste store flystyrt i landet skete i 2011, da et fly styrtede ned og 77 mennesker ombord mistede livet. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen